Skyderi endnu engang

skyderiSå skete der et skyderi igen
Hvorfor skal mennesker være så afstumpet, hvorfor kan de ikke bare indse, at uanset hvad der sker vil vi alle have hver vores tro, uanset om det er tro på en gud eller noget andet.

Hvorfor ikke indse, at selv om vi er forskellige, er vi alle ens inden i.

Vi lever vores liv efter bedste evne, vi forsøger at få dagligdagen til at hænge sammen, forsøger at elske vores nærmeste så godt vi kan og hjælpe andre i større eller mindre grad hvis vi har overskuddet til det.

Hvorfor skal de mennesker som udfører denne form for angreb, og det er uanset om det er kristne, jøder, muslimer eller enhver anden have denne mulighed for at ødelægge vores liv og kærlighed til andre. Hvis alle de monoteistiske religioner fulgte den oprindelige mening med deres tro, ville der ingen fanatisme være. For ingen steder i hverken biblen, koranen eller toraen står der at man skal udføre et skyderi og slå andre ihjel, med mindre man selv bliver angrebet, så er det en gyldig grund, for hvem vil ikke forsvare sig (husk på at alle disse tekster er fra tiden omkring romerrigets storhedstid og fald så vold var en mere accepteret måde at forsvare sig på uanset hvad angrebet bestod i).

Og nej, de vers man ser fra koranen om at de skal slå “de vantro” ihjel er taget ud af kontekst, der er bl.a. tale om hvad der skal ske de vantro da de brød en aftale. Alle de steder hvor der står noget om at slå vantro ihjel er baseret på hændelser som gik forud, f.eks. at bryde aftalen, hvilket igen skal ses i et samtidshistorisk perspektiv og ikke med et moderne blik.

Ingen er uskyldige
De kristne er ikke meget bedre, vi var ligeså slemme under korstogene, kristendommen er bare 600 år ældre, så vi har “løbet hornene af os”, det samme gælder jødedommen, men hvorfor kan de andre religioner så ikke lære af det?

Kristendommen bygger trods alt på jødedommen, og islam bygger på både jødedommen og kristendommen selv om de ikke helt vil være ved det. Hvis Allah og Muhammed havde ment at de vantro skulle slås ihjel havde der ikke været en eneste jøde eller kristen i hele Mellemøsten den dag i dag.

At fanatiske præster, rabbinere og imamer opildner til skyderi mellem de forskellige trosretninger er til at kaste op over. De burde derimod sætte sig sammen og finde ud af hvordan de gør verden til et bedre sted for alle trosretninger, for alle de store monoteistiske retninger anerkender rent faktisk hinanden og har respekt for hinanden, i hvert rent historisk.

I stedet burde der være flere tiltag som det i Aarhus, den forebyggende indsats mod voldelig radikalisering som de selv satte i søen i 2007, den har gjort at Danmark som et af de eneste europæiske lande har en nedgang af unge mennesker som søger til Mellemøsten for at slås for IS.

Lad os få flere af den slags projekter i søen.

Bønnen
Min bøn er, at alle vil forsøge at leve i harmoni med hinanden og ser ud over deres egen næsetip. At de vil fortælle disse fanatiske mennesker at de ikke vil høre på dem når de prædiker vold, død og ødelæggelse som den eneste mulighed.

Skyderier pga. af en tegning

Skyderier, hvorfor?
Der har her til aften været hele to skyderier i København, og en uskyldig person er afgået ved døden.

At den slags kan ske i Danmark er for mig dybt uforståeligt, jeg tror på ytringsfriheden og at man må tage konsekvensen af hvad man siger, men at der bruges våben til at skabe disse konsekvenser er for mig dybt uforståeligt. Når man så finder ud af at man befandt sig 500 meter fra skyderi nummer 2 da det skete, bliver man meget rystet.

Jeg ved ikke hvem der har skudt og om begge episoder er sammenhængende, men uanset hvem der har skudt og hvorfor der er skudt er noget af det mest respektløse man som et menneske kan byde et andet menneske.

Folk skal have love at tro hvad de vil
Folk skal have lov til at tro på og sige hvad de vil om religion, det har vi kunne her i Danmark i mange år og det er noget vi skal forsvare. At der måske er en ekstremistisk gruppe der mener det modsatte visser bare at der er danskere, og det er uanset etnicitet, som mener at den bedste måde at markere sig på er at bruge vold og det er noget vi skal tage hånd om på den ene eller anden måde.

Mit håb for natten
Jeg håber at de betjente som er på gaden i nat kommer sikkert hjem og jeg kondolerer til den dræbtes familie.

Håber alle kommer sikkert gennem nattet.