Papirbogen lever i bedste velgående

papirbogenIt’s alive, alive I tell you
Hvis der var nogen der for 10 år siden havde sagt, at papirbogen ville være i fremgang efter e-bøgernes indtog på verdensmarkedet i år 2016 ville mange forlag nok have trukket på smilebåndet og tænkt “Ja ja de ved ikke bedre”, og der var dem der for en 15-20 år siden regnede med at papirbogen ville være helt død, men faktum er, at salget af papirbøger, og specielt i hardback, i perioden 2014 til 2015 er steget i USA med 8,3 % og salget af e-bøger er stagneret eller ligefrem faldet.

Desværre foreligger der ikke tal på denne periode for Danmark, da man lavede en omlægning af bogstatistikken og man kan dermed ikke trække disse tal.

Flere af de store forlag udtaler sig dog gerne om salget af papirbøger, blandt andet udtaler Gyldendal, Politikens Forlag, Lindhardt og Ringhof og Modtryk at deres salg af papirbøger ligger stabilt og at de ikke forventer at digitaliseringsbølgen slår papirbogen af markedet (kilde: http://politiken.dk/kultur/kultur_top/ECE3332428/papirbogen-har-det-overraskende-godt/).

Frygten for digitaliseringen
Hvorfor var frygten så stor for digitaliseringen før i tiden? Det bunder nok mest ud i hvad der skete på det amerikanske og engelske marked, her skete der en kæmpe fremgang i salget af e-bøger, blandt andet Amazon fik en fremgang der var til at få øje på. Dette påvirkende også den danske opfattelse af hvad der ville ske på det danske marked.

Forskellen på det amerikanske/engelske marked kontra det danske er dog, at selv om danskerne altid har været gode til at tage ny teknologi til sig, så har vi en stor kærlighed til papirbøger. Man kan sætte dem på hylden, man kan bladre i dem og mærke papiret og så kan man se det er en gammel bog man har fat i når siderne er helt gulnet af ælde. Dette får man ikke når man har en e-bog i hånden.

Til gengæld er bibliotekernes lånere generelt også blevet glade for e-bogen, men det er mest noget der kommer til udtryk omkring ferietiden når folk ikke vil fylde kufferten med en masse tunge bøger. Da bibliotekernes e-bogstjeneste eReolen blev lanceret var der ikke mange der hoppede med på bølgen, men det ændrede sig hurtigt, i hvert fald hvis man kigger på alle de spørgsmål der kom til supporten (sad selv med denne i en periode). Men tallene snakkede også deres klare sprog, udlånet steg og steg og det har nok haft en medvirkende effekt på forlagenes frygt.

Ændringer i eReolen
En del af de store forlag trak sig da også fra eReolen da de så den som en konkurrent og oprettede derfor deres egen Ebib, en udlånstjeneste nøjagtig som eReolen, dog skulle man her reservere bøger hvis nok havde lånt dem, lidt lige som bibliotekernes almindelige bøger når alle var udlånt. Min egen overbevisning er, at dette var forlagenes forsøg på at sælge flere e-bøger da folk så ikke ville vente på dem. Dette skete så bare ikke, og de kom da også tilbage til eReolen efter lidt tid og efter nogle ændringer i eReolen, blandt andet kan man ikke længere benytte dedikerede e-bogslæsere længere, hvilket fik mange til at brokke sig. Dog har blandt andet Gyldendal, Politikkens Forlag, GAD og Modtryk igen trukket sig, da de ikke mener deres forfattere får nok ud af aftalen med eReolen. Dette er igen en underlig ting at melde ud fra forlagenes side, da, og en eller anden ret mig hvis jeg tager fejl, forlagene ser hvert udlån fra eReolen (som bibliotekerne betaler ca. 20 kroner for) som et salg, og mange af deres kontrakter med deres forfattere siger at de tager løvens part når det er et salg. Så giver det god mening at deres forfattere ikke får ret meget ud af det.

Gyldendal vil igen igen forsøge at sælge e-bøger fra deres hjemmeside, men min overbevisning er, at hvis nogle af de store forfattere brokker sig nok så vender de tilbage til eReolen. For på en eller anden måde skal e-bøgerne nok komme med ind i ordningen omkring udbetaling af bibliotekspenge. Når man så samtidig kan konstatere at papirbøgerne ikke er påvirket af de digitale medier, så ligger der intet til grund for ikke at have dem på eReolen, ud over grådighed, for som nævnt tidligere er danskerne glade for papirbøger og køber næsten ikke e-bøger.

Den moderne bibliotekar
Som bibliotekar står papirbøgerne mit hjerte nær, men jeg er også af den overbevisning, at e-bøgerne og generelt alle de digitale medier har sin berettigelse. Selv læser jeg lystigt en blanding af papirbøger og e-bøger. Papirbøgerne er primært danske titler, hvorimod e-bøgerne tit er engelske titler da de enten ikke er oversat eller oversat så dårligt at de ikke er værd at læse på dansk.

Mit råd er derfor, læse hvad du har lyst til og i det format du har det bedst med. Husk på at litteratur kan nydes uanset om du læser det i papirformat eller digitalt format.