Vinderen af Læsernes bogpris 2016

Læsernes bogpris 2016

Vinderen af Læsernes bogpris 2016 er fundet
Vinderen blev udnævnt på DBs Bibliotekspolitiske Topmøde i Forum Horsens torsdag den 14. april.

Vinderen blev Carsten Jensen med “Den første sten” om krigen i Afghanistan.

Læs mere her

Desværre som med sidste års vinder har jeg ikke læst bogen, specielt fordi min læseliste er meget lang allerede, men også fordi det ikke lige ligger i de genre jeg plejer at læse.

Men tillykke til vinderen med titlen og de 100.000 kroner som følger med.

Læsernes bogpris 2016

Læsernes bogpris 2016
 
Hvem skal have Læsernes bogpris 2016?
Så er det blevet tid til at der igen skal stemmes om hvem der skal løbe med Læsernes bogpris. Det er nu 13. år at prisen uddeles, og ligesom de andre år er det dig der er med til at bestemme hvem der skal løbe med titlen og de 100.000 kroner.

Berlingske, Danmarks Biblioteksforening og saxo.com åbner den 12. marts op for den store afstemning om, hvilken dansk udgivelse der skal vinde.

Sidste år vandt Puk Damsgaard for sin bog “Hvor solen græder”. I år er der syv romaner, en digtsamling, en ungdomsroman og en historisk beretning.

De titler der nomineres til Læsernes bogpris skal være i den bedre ende, det giver sig selv. Et andet krav, der stilles, er, at det genremæssigt skal spænde bredt. Blandt de nominerede bøger skal der således være plads til både skønlitteratur og faglitteratur, der skal også være lyrik, og der skal være noget for de yngre læsere.

Forfattere, der tidligere har modtaget Læsernes bogpris, kan ikke nomineres igen, og så skal alle bøgerne være udkommet i det senest afsluttede kalenderår. Så denne gang er det titler fra 2015 som er i spil.

Årets nominerede er:

  • Christine Lind Ditlevsen: “Fredag, lørdag, søndag”
  • Ane Riel: “Harpiks”
  • Bjørn Rasmussen: “Ming”
  • Stine Pilgaard: “Lejlighedssange”
  • Carsten Jensen: “Den første sten”
  • Niels Lyngsø: “Min ukendte bror”
  • Kim Leine: “Afgrunden”
  • Niels Bjerre Poulsen: “Vietnamkrigen”
  • Lotte Kaa Andersen: “Hambros Alle 7-9-13”
  • Kirsten Hammann: “Alene hjemme”

Du kan stemme på din egen favorit ved at gå ind på Berlingskes hjemmeside lige her

Du deltager samtidig i konkurrencen om et års forbrug af bøger (værdi 6.000 kroner), samt ti signerede bogpakker med alle de nominerede bøger når du stemmer.

Afstemningen slutter 6. april 2016, og hvem der vinder Læsernes bogpris offentliggøres 14. april 2016, når prisen bliver overrakt. Det sker traditionen tro ved en fest i forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings årlige topmøde, der i år finder sted i Forum i Horsens.

Vinderen af Læsernes bogpris 2015

Laesernes-Bogpris-2015

Vinderen er fundet
Så blev vinderen af Læsernes bogpris 2015 fundet. Det skete i torsdags, den 16. april, og det blev Puk Damsgård med “Hvor solen græder”. Bogen handler om Syrien, mere kan jeg ikke sige om den, da jeg ikke har læst den og ikke ved om jeg kommer til det.

Læs artiklen om vinderen på Berlingskes hjemmeside her.

Et stort tillykke med prisen.

Læsernes bogpris 2015

Laesernes-Bogpris-2015

Hvem skal vinde Læsernes bogpris 2015?
Jeg har helt glemt at lægge denne her op, og det er lidt pinligt eftersom jeg smed det op som nyhed på arbejdet i mandags.

Du kan i perioden fra den 9. marts og til den 12. april stemme om, hvem der skal have Læsernes bogpris 2015. Vinderen af prisen offentliggøres d. 16. april 2015.

Prisen præsenteres af Berlingske Tidende og Danmarks Biblioteksforening og er sponsoreret af SAXO.com og du kan møde størstedelen af de nominerede på Gentofte Hovedbibliotek.

Du kan møde forfatterne Jens Andersen, Dy Plambeck, Iben Mondrup, Puk Damsgård, Jesper Stein Larsen, Lone Hørslev og Sarah Engell på Gentofte Bogmesse som løber af stablen den 14. marts fra kl. 10 – 17.

De 10 nominerede er:

  • Iben Mondrup: Godhavn
  • Puk Damsgård: Hvor solen græder
  • Sarah Engell: 21 måder at dø
  • Theis Ørntoft: Digte 2014
  • Dy Plambeck: Mikael
  • Jesper Stein: Akrash
  • Helle Helle: Hvis det er
  • Bent Vinn Nielsen: Den svævende tankbestyrer
  • Lone Hørslev: Dyrets år
  • Jens Andersen: Denne dag, et liv

Du kan være med til at bestemme ved at stemme på din favorit her.