Maj er kommet

maj Maj er endelig her
Maj betyder forhåbentligt mere sol og varme end april har budt på. I følge meteorologerne var marts rent faktisk varmere end april, så det kan kun gå fremad med varmen.

Der er sket en hel masse, og jeg er er tit meget træt om aftenen, men på den gode måde.

I midten af februar var jeg til et Facebook arrangement, og her løb jeg ind i Gry som jeg faldt i snak med (spørg man hende var der også noget sofadans og skrålen med på Nik & Jay).
Vi var på date i starten af marts, og det er endt ud med at vi nu officielt er kærester (det står på Facebook så det må være sandt 😉 ). Så den del af mit liv er jeg rigtig glad for lige nu, og med maj måned her med en masse sol (er evig optimist) håber jeg hun har lyst til at nyde sommeren sammen med mig 😀

Maj betyder også at Dream City er gået i gang, den 22. april gik vi på græs efter en helt ny struktur af feltområderne. Nu er der byggefelter og sovefelter. Men det ændre ikke på at vi laver et awesome bibliotek 😉 Så skal du på Roskilde Festivalen så kom forbi biblioteket og Orange Art i H47 til en Karen (bedre kendt som Små Grønne) eller en Fernet Branca.
Lige som sidste år vil biblioteket primært bestå af en container, så skulle det blive regnvejr eller har du bare lyst til at være der, så kom og hør højtlæsning (hvis vi er i stand til det).

Rent arbejdsmæssigt har jeg en masse opgaver hele tiden, men af en eller anden grund kan jeg følge med (selv om jeg nogle gange sidde og råber af skærmen når jeg arbejder hjemmefra). Jeg har undervist kollegaerne i grundlæggende CQL (lidt nørdet I know), og er i gang med noget til DDB CMS’et som forhåbentligt bliver godt, da det er tiltænkt at skulle ud på landsplan. Så no pressure at all (det er så her jeg skal indskyde at min chef er sej, for det er ham der skubber mig ud i de her opgaver fordi han mener jeg kan klare dem hvor jeg selv stiller mig tvivlende). Det er et lille projekt jeg regner med at være færdig med ca. mandag og så skal det sendes ind til DDB som så kan sende det ud til dem der skal kode det.

Men alt i alt ser det ud som om at maj, juni og juli bliver nogle gode måneder med masser af venner, kollegaer og andre sjove og dejlige mennesker omkring mig, og så lige hende den specielle som jeg forresten skal hjælpe med at flytte i maj, så hvis jeg ikke giver lyd fra mig igen, er jeg blevet knust under flyttekasserne 😉

Roskilde Festival 2017 nærmer sig

Roskilde Festival 2017Roskilde Festivalen kommer
Så er det ved at være tid til at Dream City igen går på græs og går i gang med at gøre klar til Roskilde Festival 2017.

Den 22. april bliver vi sluppet løs, og først der er lejrene rigtig i live. Indtil nu har det kun været workshops, møder og andet opvarmningslir, men nu er det snart det real deal. Vi skal lige have overstået påsken, og så går det løs.

I år vil biblioteket forsøge at bygge sammen med Orange Art, og vi håber det bliver et godt lille projekt vi får stablet på benene. Som efterhånden gammel i gårde i Dream City (gælder vist alle der har været der mere end 2 år) så er jeg spændt på at se hvilke af de gamle lejre der vender tilbage, men også hvilke nye indbyggere Dream City har fået.

I biblioteket får vi også et par nye indbyggere, men de kan kun være med til at gøre det til en fed oplevelse at være på Roskilde.

Allerede nu er der mange der har brokket sig over programmet for Roskilde Festival 2017, men der er faktisk mange gode navne. Man skal huske på at Roskilde i år har satset på mange kunstnere frem for at fyre 90 % af budgettet af på en eller anden wanna-be superstjerne som alligevel bruger playback og der så går kludder i båndet.

Jeg er allerede blevet introduceret til en del af musikken fra Rising scenen som jeg skal op og høre, blandt andet noget islandsk mener jeg det var. En gut fra lejren bliver ham der slæber mig med til de forskellige på Rising 🙂

Til slut vil bare lige gøre opmærksom på, at man er mere end velkommen til at komme forbi i byggeweekenderne og hilse på lejrene. Det kunne jo være man blev inspireret til at skulle ligge i Dream City i 2018.

Februar er snart overstået

februarFebruar er snart slut
Den første måned på det nye job er snart overstået, og er du gal for en måned det har været. Ud over det har jeg haft fødselsdag, været til Dining Week og meget mere.

Den første korte uge på det nye job var stille og rolig, skulle lige lære folk at kende og lære at finde rundt på biblioteket. Så var der lige en masse møder jeg skulle med til for at komme up to speed med de forskellige tiltag der var i gang. Siden da er det gået slag i slag for at lære systemet at kende og ellers gøre klar til at lade hjemmesiden ryge med over på Cicero som er det nye bibliotekssystem.

Nu er det snart marts, og jeg er så småt begyndt at falde på plads. Men det skal chefen nok få vendt op og ned på når vi skal i gang med alle hans mange gode ideer, hvilket jeg egentlig ser frem til da det virker super spændende.

Februar bød også på min fødselsdag, og jeg havde chokoladekage med til kollegaerne, de er kagomaner i stor stil og specielt når det er hjemmebag. Tror det gav lidt på god karma og en stjerne i bogen. Fik så desværre talt over mig og fortalt jeg ville eksperimentere med at proppe lidt ekstra chokolade i næste gang, og vupti nu mener de jeg snart skal have mere kage med 😀

I fredag i uge 7 var jeg til min første Dining Week middag sammen med min lillebror, Thomas Hansen og René Schneider. Vi var på L’Enoteca di Mr. Brunello, hvilket er en mindre restaurant lige om bag politigården. Maden var bedre end jeg havde forventet, og vinen passede perfekt til. Efterfølgende var vi en tur på Malbeck vinbar og Taphouse. Alt i alt en god aften med masser af grin og snak om gamle dage, hvilket egentlig bare beviser vi er ved at være nogle gamle røvhuller 😀

Jeg vil nu ser frem til en hektisk marts måned med nyt bibliotekssystem, en Roskilde lejr der skal til at starte op og så måske at kunne slappe af i weekenderne.

Januar er måneden hvor nyt sker

JanuarJanuar går på hæld
Så er januar 2017 snart slut, og jeg må sige det har været en januar måned som aldrig før. Den har ført til job, julefrokost og rund fødselsdag.

Jeg sendte en ansøgning mellem jul og nytår 2016 på en stilling som digital bibliotekar hos Ballerup Bibliotekerne da jeg ikke havde fået noget arbejde siden mit vikariat hos Lejre Bibliotek & Arkiv sluttede.

Vi skriver så 2017 og jeg har været til samtale, fået mit ansættelsesbrev og er nu klar til starte nyt arbejde den 1. februar. Jeg er super glad for at de havde lyst til at ansætte mig, da jeg ikke havde nogen fornemmelse hvad vej det gik da jeg var til samtalen. Derfor er det meste af januar gået med at være nervøs for samtalen da man aldrig kan vide med sikkerhed om man er ansat eller ej før ansættelsesbrevet ligger i ens indbakke på e-boks.

Den 21. januar lykkedes det endelig for ABBA at få afholdt julefrokosten. Mange deltog selv om det var midt i eksamensperioden for de fleste hvilket vi i bestyrelsen var rigtig glade for. Skulle man have lyst til at se Biblioteket i Dream City, er man mere end velkommen til at komme forbi i løbet af Roskilde Festivalen. Det er ikke sikkert jeg lige er der når I kommer forbi, men der er mange andre fra foreningen som kan tage god hånd om jer.

Ud over nyt job og meget sen julefrokost, så fyldte min lillebror 40 år i går, så han er nu officielt blevet halvgammel hvad end han vil det eller ej. At han så er som mig, det vil sige en ung knøs inden i, er så en helt anden sag 🙂

Jeg håber at resten af 2017 bliver lige så begivenhedsrig som januar har været, og glæder mig til årets mange sjove oplevelser.

2017 er tæt på og dermed jul og nytår

2017

Så er det ved at være tid igen
Tid til at fejre julen, tid til at lade nytåret komme til så vi kan komme ind i 2017.

I år har jeg ikke lavet egg nog, mest af alt fordi jeg sidste år fik nok af det stads og det var første gang jeg lavede det. Fatter ikke helt hvordan de kan drikke så meget af det stads over på den anden side af dammen.

Jeg er til gengæld i mere julestemning i år end jeg var sidste år. Jeg ved ikke helt hvad grunden er til det, måske er jeg bare ved at blive gammel og nej det behøver I ikke kommentere på.

En anden grund kan være, at jeg føler at min “familie” er blevet udvidet med folk som jeg sætter stor pris på og som samtidig gør at jeg kan grine og opfører mig som et barn igen når det er muligt. Så tak for det Stine, Anna, Miriam, Søren, Jonas, Jonas “Hat”, Martin, Rebecca, Emil, Andri, Martin og Michael.

Hvad vil 2017 bringe?
Forhåbentligt vil 2017 bringe et nyt job, da mit vikariat som sagt udløb i starten af oktober og jeg desværre ikke har fundet noget nyt endnu. Ud over det ser jeg frem til en masse dejlige oplevelser med hele familien, uanset om det er den rigtige eller ekstra del af familien.

Puha den der julestemning har åbenbart ramt mig, så måske julen 2017 vil være helt anderledes end det plejer. Jeg håber jeres ønsker for 2017 vil blive opfyldt også selv om det betyder jeres drømme går i opfyldelse, for det betyder bare at I må finde på nye ting at drømme om.

Her til sidst vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår, og husk, pas på jer selv selvom der måske er røget noget i halsen.