Februar er snart overstået

februarFebruar er snart slut
Den første måned på det nye job er snart overstået, og er du gal for en måned det har været. Ud over det har jeg haft fødselsdag, været til Dining Week og meget mere.

Den første korte uge på det nye job var stille og rolig, skulle lige lære folk at kende og lære at finde rundt på biblioteket. Så var der lige en masse møder jeg skulle med til for at komme up to speed med de forskellige tiltag der var i gang. Siden da er det gået slag i slag for at lære systemet at kende og ellers gøre klar til at lade hjemmesiden ryge med over på Cicero som er det nye bibliotekssystem.

Nu er det snart marts, og jeg er så småt begyndt at falde på plads. Men det skal chefen nok få vendt op og ned på når vi skal i gang med alle hans mange gode ideer, hvilket jeg egentlig ser frem til da det virker super spændende.

Februar bød også på min fødselsdag, og jeg havde chokoladekage med til kollegaerne, de er kagomaner i stor stil og specielt når det er hjemmebag. Tror det gav lidt på god karma og en stjerne i bogen. Fik så desværre talt over mig og fortalt jeg ville eksperimentere med at proppe lidt ekstra chokolade i næste gang, og vupti nu mener de jeg snart skal have mere kage med 😀

I fredag i uge 7 var jeg til min første Dining Week middag sammen med min lillebror, Thomas Hansen og René Schneider. Vi var på L’Enoteca di Mr. Brunello, hvilket er en mindre restaurant lige om bag politigården. Maden var bedre end jeg havde forventet, og vinen passede perfekt til. Efterfølgende var vi en tur på Malbeck vinbar og Taphouse. Alt i alt en god aften med masser af grin og snak om gamle dage, hvilket egentlig bare beviser vi er ved at være nogle gamle røvhuller 😀

Jeg vil nu ser frem til en hektisk marts måned med nyt bibliotekssystem, en Roskilde lejr der skal til at starte op og så måske at kunne slappe af i weekenderne.

Januar er måneden hvor nyt sker

JanuarJanuar går på hæld
Så er januar 2017 snart slut, og jeg må sige det har været en januar måned som aldrig før. Den har ført til job, julefrokost og rund fødselsdag.

Jeg sendte en ansøgning mellem jul og nytår 2016 på en stilling som digital bibliotekar hos Ballerup Bibliotekerne da jeg ikke havde fået noget arbejde siden mit vikariat hos Lejre Bibliotek & Arkiv sluttede.

Vi skriver så 2017 og jeg har været til samtale, fået mit ansættelsesbrev og er nu klar til starte nyt arbejde den 1. februar. Jeg er super glad for at de havde lyst til at ansætte mig, da jeg ikke havde nogen fornemmelse hvad vej det gik da jeg var til samtalen. Derfor er det meste af januar gået med at være nervøs for samtalen da man aldrig kan vide med sikkerhed om man er ansat eller ej før ansættelsesbrevet ligger i ens indbakke på e-boks.

Den 21. januar lykkedes det endelig for ABBA at få afholdt julefrokosten. Mange deltog selv om det var midt i eksamensperioden for de fleste hvilket vi i bestyrelsen var rigtig glade for. Skulle man have lyst til at se Biblioteket i Dream City, er man mere end velkommen til at komme forbi i løbet af Roskilde Festivalen. Det er ikke sikkert jeg lige er der når I kommer forbi, men der er mange andre fra foreningen som kan tage god hånd om jer.

Ud over nyt job og meget sen julefrokost, så fyldte min lillebror 40 år i går, så han er nu officielt blevet halvgammel hvad end han vil det eller ej. At han så er som mig, det vil sige en ung knøs inden i, er så en helt anden sag 🙂

Jeg håber at resten af 2017 bliver lige så begivenhedsrig som januar har været, og glæder mig til årets mange sjove oplevelser.

Enden på vikariatet

kalenderoktoberEnden er nær
Så er det ved at være 7. oktober, og dermed min sidste dag som vikar i Lejre Kommune.

Det har været et godt sted at arbejde, jeg har fået fred og ro til at kunne udfører min opgaver. Det har været meget anderledes end da jeg var på Gentofte.

Gode kollegaer har gjort det sjovt at være der, også selv man ikke altid så hinanden i flere dage. Dem kommer jeg til at savne. Mange tak fordi I tog godt imod mig.

Det betyder samtidig, at jeg står uden noget at lave, så hvis der er en der kender til en ledig stilling som enten bibliotekar, webredaktør, informationsspecialist eller lignende, så sig endelig til.

Oven i det, er jeg blevet formand for vores forening for Roskilde Festivalslejren, Alternative Bibliotekers Bedre Anvendelse som står bag biblioteket i Dream City. Så helt stille kommer jeg nok ikke til at sidde alligevel.

December og nyt job i Lejre Kommune

December 2015Så er det endelig december
Dem som kender mig ved, at jeg ikke går særlig meget ind for julen. Den er blevet for kommerciel og styret af at ungerne absolut vil have den nyeste iPhone eller MacBook (og det skal siges at jeg INGEN af disse har, da jeg er Windows og Android mand).

Jeg går dog ind for hyggen og maden sammen med familien da det er det jeg mener julen skal fokusere på.

Men jeg vil alligevel lige nævne at det er blevet december, for da den første uge af december nu er gået, nærmer vi os julemaden og alt hvad der hører til. December måned er også den sidste måned i året, og dermed nærmer vi os også 2016. Skræmmende at året er gået så hurtigt og at bloggen nærmer sig sin 1 års fødselsdag. Må se om jeg ikke kan finde på et eller
andet for at fejre det, enten ved en konkurrence eller noget andet gøjl 😉

Ud over det har jeg fået nyt job, jeg er nemlig startet den 1. december hos Lejre Bibliotek & Arkiv. Her skal jeg hele december måned have vagter, og fra januar kommer der så flere opgaver på. Præcist hvad de opgaver dækker ved jeg ikke endnu, men jeg har også kun været der en uge. Så er du i Lejre tirsdag, torsdag og fredag og Hvalsø onsdag, så stik hovedet ind forbi og sig hej 🙂

Hvor skal folk mon tilbringe julen og nytårsaften? Jeg skal være sammen med kæresten juleaften, så det bliver en stille og rolig hyggestund bare hende og jeg. Så skal vi forbi mine forældre og svigerforældrene også, det hører sig jo lidt til. Nytårsaften bliver en fest uden lige da vi skal fejre den sammen med ungerne. Nu er den ældste så stor at festerne begynder at fylde, så gad vide om han er hjemme eller ude og buldre 😀

Men alt i alt, så er december i år en dejlig måned og håber at I andre får en dejlig december.