Earth Flight (bind 3) af Janet Edwards

earth-flight Abe eller ej, Jarra er tilbage
Hun har aldrig ønsket at være en berømthed. Alt hvad hun nogensinde har ønsket var, at de mennesker der er tilbage på jorden, de uheldige få hvis immunsystem forhindrer dem i at rejse til andre planeter, bliver respekteret som mennesker af resten af menneskeheden. Ikke som aber eller hvad de nu kan finde på at kalde dem.

Men nu er hun den mest berømte pige i universet. Men ikke alle i universet er glade for det, og heller ikke det faktum at hun har fundet kærligheden med en norm. Jarras handlinger har konsekvenser der spredes længere ud end hun nogensinde kunne have forestillet sig, og politisk uro truer med at rive den skrøbelige fred mellem menneskehedens planeter fra hinanden.

Oven i det, ser det ud som om at det første nogensinde opdaget artefakt af ikke-menneskelig oprindelse synes at vente på Jarra før det vil afslører sine hemmeligheder. Men for at gøre det, skal hun finde en eller anden måde at forlade Jorden på ellers vil artefaktet være tabt for evigt. Er der en måde hvorpå Jarra kan rejse til en anden planet? Eller er det hendes skæbne kun at se til stjernerne men aldrig at nå dem? Læs resten af indlægget…

Earth Star (bind 2) af Janet Edwards

earth-starHistorien om “aben” fortsætter
18-årige Jarra har meget at skulle bevise. Hun er blevet tildelt en af militærets højeste udmærkelse og befinder sig, sammen med sin “abe” status, pludselig midt i søgelyset. Jarra er nemlig en af de uheldige få som er født med et defekt immunforsvar og kan derfor ikke overleve på andre planeter. Selv om resten af menneskeheden ser på hende som var hun en abe, er hun på en mission for at bevise, at piger fra Jorden er lige så gode som alle andre, hvis ikke bedre.

Janet Edwards har virkeligt ladet denne mission kommer i fokus i bind 2 “Earth Star”. Jorden får besøg af hvad der kunne være menneskehedens første kontakt med en fremmed civilisation. Jarras viden og mod til at gå imod strømmen vil igen være i centrum, men vil resten af menneskeheden overhovedet kæmpe for Jorden, eller er det slet ikke med i deres overvejelser? Læs resten af indlægget…

Earth Girl (bind 1) af Janet Edwards

earth-girlEarth Girl – handikappet abe eller ej
Året er 2788. Kun de handicappede bor på jorden mens alle andre benytter portaler til at rejse mellem de planeter som menneskeracen har koloniseret. Menneskeracen er på nogle områder blevet sat langt tilbage i den teknologiske udvikling da alt for mange mennesker forlod Jorden for at komme til andre planeter. Dette medførte et nedbrud i datanettet og meget viden gik tabt. Storbyerne blev forladt og mange små bebyggelser er skudt op i stedet for.

18-årige Jarra er en ud af tusind mennesker som er født med et defekt immunforsvar der gør at hun ikke kan overleve på andre planeter. Hun blev, ligesom alle andre med et defekt immunforsvar, sendt til Jorden ved fødslen for at redde hendes liv. Dette har betydet at hun er blevet efterladt af sine forældre. Hendes eneste mulighed for at se andre verdener er ved at se vids fra dem. Hun kender alle vittighederne, hun er en abe, et tilbageskridt. Men Jarra dette er en pige som ikke vil lade sig hindre i noget som helst. Læs resten af indlægget…

TimeRiders – The Eternal War (bind 4) af Alex Scarrow

tr4De tidsrejsende er tilbage
Jeg er nu kommer til bind 4 i Alex Scarrows serie om de unge TimeRiders. Det underligende plot bliver kun tykkere, og karaktererne begynder at tvivle mere og mere på hvad der er rigtigt og forkert.

Denne gang er der fokus på den amerikanske borgerkrig, dog lige med den lille ændring, at den ikke sluttede i 1865, men er fortsat i over 100 år med lidt ekstra indblanding fra England og Frankrig.

Bogens handling
Bogen tager denne gang sin start i 2044. Joseph Oliveira ankommer til Roald Walsteins bopæl i New York for at arbejde for manden som opfandt tidsrejsen. Her bliver han spurgt om han er villig til at arbejde på et tophemmeligt projekt som Walstein er i gang med. Han bliver dog advaret om at han aldrig vil kunne tale med nogen om sit arbejde, da alt skal foregå i absolut hemmelighed for det handler om TimeRiders gruppen. På trods af dette acceptere Joseph.

Tilbage i 2001 er Liam og alle de andre er ude for at lære noget om historien igen. De skal bestille frokost registrerer Sal en lille tidsforskydning. En ret på menukortet, Lincoln burgeren, er pludselig forsvundet. Dette er kun den første af en række små ændringer, og holdet vender hjem til basen for at finde ud af hvad der er sket. Her finder de ud af, at tidsforskydningerne er forårsaget af den alt for tidlige død af en ung Abraham Lincoln, et dødsfald som aldrig skulle have forekommet i den rigtige tidslinje. Læs resten af indlægget…

TimeRiders – The Doomsday Code (bind 3) af Alex Scarrow

tr3Tidsrejse og Richard Løvehjerte
Bind 3 af Alex Scarrows TimeRiders serie er blevet læst, og den fortsætte i samme spor som de to forrige bind. Denne gang er holdet på tur tilbage til Richard Løvehjertes tid hvor Englands højmiddelalder beskrives med en god portion slagsmål tilsat.

Bagsiden af bogen
I 1994 finder Adam Lewis sit navn i Voynich-manuskriptet, der er næsten tusind år gammelt. Hvordan er Adams navn endt dér og måske mere relevant hvorfor?

Da de tre TimeRiders bliver opsøgt af Adam i 2011, rejser de tilbage til 1193 og Sherwood-skoven for at finde ud af, hvor det gamle dokument stammer fra. Men da en mystisk hætteklædt mand viser sig at være interesseret i præcis det samme, begynder de at spekulere på, hvilke skræmmende følger denne kryptiske besked fra fortiden kan få for fremtiden. Læs resten af indlægget…

TimeRiders – Day of the Predator (bind 2) af Alex Scarrow

tr2Dinosaurer og tidsrejse
Liam O’Connor burde være gået til bunds med Titanic i 1912, Maddy Carter skulle være død på et fly i 2010 og Sal Vikram burde være omkommet i en brand i 2026.

Men alle tre har fået en ny chance, nemlig at arbejde for en organisation ingen ved eksisterer. Dens formål, at forhindre tidsrejsende i at ødelægge historien.

Så da Maddy fejlagtigt åbner et tidsvindue mens Liam og Bob er på en mission for at redde Edward Chan fra en snigmorder på en skole ekskursion, strander Liam og Bob, sammen med en gruppe universitetsstuderende, 65 millioner år tilbage i tiden. Midt i jagtområde af en dødbringende, og indtil nu, uopdagede arter af rovdyr.

I et forsøg på at overleve, bygger de en lejr og Liam forsøger nu at sende beskeder til fremtiden, mens Maddy og Sal, med hjælp af Computer Bob forsøge at finde dem og redde dem. Alt dette skal ske uden at skabe alt for store ændringer i tidslinjen så verden bliver overhalet af en frygtindgydende ny virkelighed. Læs resten af indlægget…

Dobbeltliv af Steffen Nohr

nohrdobbeltlivSteffen Nohr
Endnu engang har jeg læst en bog af Steffen Nohr, nemlig “Dobbeltliv” og kan med sikkerhed sige, af de 3 bøger jeg har læst nu af forfatteren er dette helt klart den bedste, men nok også den mest brutale. Fra side 11 hvor prologen starter og frem til side 19 hvor kapital 1 slutter har forfatteren slået 2 gamle mænd ihjel plus lige en hel ubådsbesætning.

Historien
I 2. verdenskrigs sidste timer sænkes en tysk ubåd i dansk farvand. Med sig i dybet tager den en uvurderlig tophemmelig last. Den ene af bogens hovedpersoner, Thomas Pendergast, finder, efter begravelsen af sin morfar Kristian Pendergast, hans hemmelige dagbog. Heri læser han om morfarens hemmelige identitet og hans liv som agent for Forsvarets Efterretningstjeneste. Læs resten af indlægget…

Det forsvundne bibliotek af A. M. Dean

det forsvundne bibliotek Viden er magt og magt kan dræbe
Så har jeg læst endnu en bog med titlen “Det forsvundne bibliotek”.
Denne gang er bogen skrevet af A. M. Dean, dette navn er dog et pseudonym og denne forfatter er lidt af et mysterium. Det man med sikkerhed ved er, at han er en førende autoritet inden for gamle kulturer og religion, har haft en del prominente positioner på nogle af verdens mest prestigefyldte universiteter, er meget sparsom med at give interviews (kender kun til et som Stephen C. Ormsby lavede med ham som del af hans “Saturday Series Author Interviews“) samt at han har udgivet 2 bøger om Emily Wess på engelsk hvoraf den første nu er udkommet på dansk. Læs resten af indlægget…

TimeRiders (bind 1) af Alex Scarrow

TimeRiders 1 Døden er ikke slutningen
Liam O’Connor burde have være død til søs i 1912. Maddy Carter skulle have være død på et fly i 2010. Sal Vikram burde have været død i en brand i 2026. Men få øjeblikke før døden, viste en mystisk skikkelse sig og sagde: “Tag min hånd…” Men Liam, Maddy og Sal er langt fra reddet, de er blevet “ansat” af en organisation som ingen ved eksisterer og med kun ét formål, at reparere tidslinjen. Tidsrejser er her, og der er dem der vil gå tilbage og ændre fortiden. Det er derfor TimeRiders findes, for at beskytte os. For at stoppe tidsrejser i at ødelægge verden.

Om serien
TimeRiders er første bind i en 9-binds Young Adult serie af Alex Scarrow. Bøgerne er blevet læst på engelsk, så derfor kan der forekomme betegnelser som hedder noget andet i de danske oversættelser. Romanerne er centreret omkring tre teenagere, som rekrutteres af en organisation som blot kaldes “Organisationen” få øjeblikke før deres død. Organisationen blev oprettet for at beskytte det etablerede sæt af begivenheder som finder sted gennem hele verdenshistorien, og til at fikse det hvis det er manipuleret med. Læs resten af indlægget…

Det forsvundne bibliotek af Steffen Nohr

detfrosvundnebibliotekAnders Kloder er tilbage
Jeg har nu også fået læst Steffen Nohrs fortsættelse om Anders Kloder som hedder “Det forsvundne bibliotek”. I den forrige bog “Det 14. punkt” blev hovedpersonen sammen med tre andre videnskabsmænd hyret af den hemmelige gren af CIA som bliver kaldt SDAR. De var hyret til at tyde inskriptionerne på en mystisk stentavle som var fundet i Marianergraven i Stillehavet. Efter at have tydet inskriptionerne, endte ekspeditionen i en katastrofe og det meste af ekspeditionen blev dræbt.

Tiden er gået
Bind to begynder seks år senere og nu befinder Anders Kloder sig på Cuba. Han er blevet en fordrukken og bitter mand der ikke kan glemme hvad der skete i Stillehavet. Så da SDAR kontakter ham på ny med endnu en mystisk opgave griber han chancen for at få sandheden at vide omkring hvad det var de fandt i Marianergraven. Læs resten af indlægget…