Red Rising (bind 1) af Pierce Brown

red risingRed Rising giver håb til de undertrykte
Da jeg har læst bogen på engelsk, vil jeg benytte de engelske termer for de forskellige kaster der er i bogen, da de danske oversættelser ikke rigtig giver mening i mine øjne. F.eks. er Gold oversat til Gyldne, men hvorfor ikke guld? Og hvad med Silver? Har ikke læst den på dansk så aner ikke hvad de har oversat dem til.

”Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed,” siger hun. ”At de kan være dem, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem.”

”Jeg lever for dig,” siger jeg sørgmodigt.

Hun kysser mig på kinden. ”Du må leve for mere.”

Darrow er minearbejder og Red, den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farvekaster. Ligesom de andre minearbejdere, som alle er Red, har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars’ undergrund for at skaffe det grundstof, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker.

Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. Mars har været beboelig – og beboet – i generationer af den kaste, der kalder sig Gold. På Mars’ overflade har Gold i århundreder nydt livet, mens de har holdt Red som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slutte sig til en gruppe af oprørere.

Tiden er inde til Red Rising. Læs resten af indlægget…

Den hemmelige hær – Henderson’s Boys 3 af Robert Muchamore

Henderson's Boys 3Så er Henderson og ungerne tilbage
Den tredje bog i Henderson’s Boys serien, som er en prequel serie til CHERUB serien, er en “obligatorisk” træningsbog.
Muchamore giver os med denne bog et indblik i hvad der ellers skulle til for at arbejde bag fjendens linjer under 2. verdenskrig. Jeg forstår godt, at bogen er en nødvendighed, men når man tænker på det er en børnebog, går der lidt for meget palaver i den, når Henderson har modstandere der forsøger at standse projektet både i militæret og på hjemmefronten og disse fylder en stor del af bogen på den ene eller den anden måde. I de to første bøger “Flugten” og “Ørnedag” er der fokus på en større ting med masser af fart over feltet. I denne bog er tempoet sat betydeligt ned, dog med enkelte undtagelser, f.eks. når de skal lære at slås, at infiltrere de organisationer, de skal skaffe informationer fra og at springe i faldskærm og undgå at blive fanget for at bestå uddannelsen. Læs resten af indlægget…

Svøm med dem som drukner af Lars Mytting

Svøm med dem som drukner af Lars MyttingEdvard var forsvundet i 4 dage
For at sige det med det samme og på en pæn måde, så synes jeg at Lars Mytting sparker røv med denne roman.
Jeg havde aldrig troet at jeg ville læse “Svøm med dem som drukner”, da det er en slægtsroman, og derfor meget langt fra hvad jeg normalt læser. Men der var et eller andet ved resuméet på omslaget der fangede mig. Jeg kan ikke sige præcis hvad det var, men det var der. Det er en slægtsroman om at finde sin historie. Lars Mytting blander spænding, krig, kærlighed og natur i denne fortælling.

I efteråret 1971 bliver et ungt norsk par dræbt i en fransk skov af en granat fra 1. Verdenskrig. Deres tre år gamle søn Edvard er forsvundet. Fire dage senere ser han i et helt andet sted i Frankrig. Ingen ved, hvor Edvard har været, og han vokser op på et bjerg gård i Gudbrandsdalen med sin tavse bedstefar. Læs resten af indlægget…

Ørnedag – Henderson’s Boys 2 af Robert Muchamore

hb2 muchamoreMuchamore fortsætter for fuld skrue
Efter at have læst den første bog i serien af Muchamore blev jeg lettere hooked og jeg var virkelig spændt på hvad bog nummer to ville bring til bordet.

Den første bog sluttede med noget af en cliffhanger, og er der noget jeg hader så er det cliffhangere, specielt hvis der er lang tid til næste bog/afsnit/film kommer. Heldigvis er hele serien om Henderson’s Boys afsluttet så jeg kunne bare klø på med læsningen.

Handlingen i nummer to
Den anden bog begynder hvor den første slutter, dermed bliver cliffhangeren hurtigt klaret så folk som mig kan få nerverne i ro igen. Det er juni 1940 under 2. verdenskrig, Hitler har nu erobret Frankrig og agter på krydse kanalen til at erobre Storbritannien. Charles Henderson, britisk spion, og teenagerne Marc, Paul og Rosie, som fulgte med ham da Frankrig blev invaderet, har nu valgt at blive sammen i stedet for at forsøge at komme med en båd til England. Læs resten af indlægget…

Flugten – Henderson’s Boys 1 af Robert Muchamore

hb1 muchamorePrequel serie om starten
Som nogen måske kan huske (hvis folk ellers læser min blog), var jeg klar på at læse Muchamores anden serie Cherub. Jeg var endelig nået til den på min lille liste og slog Muchamore op i bibliotekets database for her at opdage at han havde skrevet to serier. Det viser sig så, at Henderson’s Boys er en prequel serie til Cherub. Så for at få den kronologisk rigtige rækkefølge, besluttede jeg mig for at kaste mig over første bind i serien.

Bagsiden af ​​denne bog har en advarsel, “Ikke egnet til yngre læsere” og det er med god grund.

Det er en fremragende bog, Muchamores evne til at skrive eventyr og så trække dig ind i hans karakterer er fantastisk. Men han er også meget realistisk i sine beskrivelser. Læs resten af indlægget…

Codex Alera serien af Jim Butcher

Codex Alera serienLegioner og elementånder
Har du nogensinde undret dig over hvad der blev af Legio IX Hispana, den 9. romerske legion som forsvandt fra annalerne omkring år 120? Så skal du ikke undre dig længere, de forsvandt nemlig ind i en anden verden hvor de fortsatte deres virke og grundlagde et imperium som Codex Alera foregår i.

Inspirationen til serien kom fra et væddemål som Jim Butcher blev udfordret til af et medlem af Del Rey Online Writers Workshop. Udfordringen lød på, at Jim Butcher ikke kunne skrive en god historie baseret på en skod idé, og han mente helt bestemt at han kunne gøre det ved hjælp af hele to skod ideer og medlemmet måtte vælge. De to ideer blev “Forsvunden romersk legion” og “Pokémon”.

Advarsel, dette indlæg er meget langt da det dækker hele serien på 6 bøger. Læs resten af indlægget…

Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen

Troldmandens sværdRobotter eller mennesker
“Troldmandens sværd” er skrevet af en af dansk science fictions grand old men, forfatteren Niels E. Nielsen, for næsten 50 år siden, og som så mange andre science fiction forfattere i den periode var det enten besøg af aliens eller en alt ødelæggende katastrofe som var baggrundshistorien.

For Nielsens vedkommende var det den ødelæggende katastrofe der var hans omdrejningspunkt.

Mange af Nielsens bøger har sammenlignelige elementer. For det meste er handlingen fokuseret på en mandlig hovedperson, der i et sammenbrud af civilisationen gennemfører en form for rejse, hvor under han gennemgår en transformation. En typisk ting for Nielsens bøger er, at der indgår en kvindelig bifigur, hvis rolle er at holde hovedpersonen på et menneskeligt spor. Dette er for at han ikke forlader vejen mod målet, et mål som undertiden er dunkelt og undertiden et uopnåeligt ideal for hovedpersonen. Læs resten af indlægget…

Slutstenen af A. M. Dean

slutstenenHistorieprofessor Emily Wess er tilbage
A. M. Dean er tilbage med en selvstændig fortsættelse af “Det forsvundne bibliotek“. Gensynet med Emily Wess byder igen på en hæsblæsende, velskrevet og spændende konspirationsthriller.

Mordet der ikke giver mening
Emily Wess bliver vidne til det uforklarlige drab på sin fætter. De ukendte gerningsmænd er på jagt efter et gammelt gnostisk manuskript som Emily netop har købt for det museum hvor hun arbejder.

Det lykkes dog kun for gerningsmændene at få fat i den ene halvdel af manuskriptet, og for at forstå baggrunden for det meningsløse mord prøver Emily og hendes mand Michael nu at tyde at tyde den anden halvdel af dokumentet. Læs resten af indlægget…

The Dragon Conspiracy – SPI Files 2 af Lisa Shearin

spifiles2Makenna Fraser er tilbage
“Vi er Supernatural Protection & Investigations, kendt som SPI. Vi bekæmper de virkelige monstre fra myter og legender. Men til dette års halloween leder vi efter diamanter.

En gallaåbning på Metropolitan Museum of Art har tiltrukket den øverste lag af Manhattans tyve og andet godtfolk samt overnaturlige væsner. En trio af modbydelige harpyerne angriber mængden og stjæler hovedattraktionen i udstillingen, en farverig klynge af syv forbandede diamanter kendt som drage æg. I hænderne på en dygtig troldmand, kan hver sten udløse en stor magisk energi. Sammen har æggene magt til at “helbrede” de overnaturlige der er i hele området omkring New York City, og gøre dem til mennesker. Men for mange af disse vampyrer og varulve, vil det betyde at de bliver til støv.

Jeg er Makenna Fraser, seer hos SPI. Med hjælp fra min partner, Ian og de andre agenter i SPI, har jeg 24 timer til at forhindre globale panik, finde diamanterne og gemme det overnaturlige samfund. Intet pres overhovedet…” Læs resten af indlægget…

The Grendel Affair – SPI Files 1 af Lisa Shearin

spifiles1 Monstrene under sengen er virkelige
“Vampyrer, ghouls og CIA-agenter? Bare en almindelig dag på kontoret. Vi er Supernatural Protection & Investigations, bedre kendt som SPI. Ting som til om natten, de monstre du ikke troede eksisterede? Vi bekæmper dem dagligt for at holde dig sikker. Men nogle overnaturlige væsner er bare for store at skjule, selv for os. Da jeg flyttede til New York for at blive en verdensberømt journalist, havde jeg aldrig forestillet mig at et job på et snuskede sladderblad ville ændre min karriere fra tarvelige reportager til hemmelig agent. Jeg er Makenna Fraser, jeg er seer hos SPI. Jeg kan se gennem enhver forklædning, beskyttelse eller formular et paranormal skadedyr kan komme på. Jeg opsporer skabninger og min partner, Ian Byrne, nedlægger dem. Vores sager er generelt meget rutinepræget, men en segl-svingende seriemorder lusker rundt i byens metrotunneler, og morderen er ikke menneske. Den pågældende er efterkommer af Grendel, ja den Grendel, og ligesom sin forfader har han et had til fester, festivitas og drukkenbolte. Og med nytårsaften på Times Square om kun to dage, er vi nødt til finde ham hurtigt. For hvis vi ikke finder ham, og organisationen bag ham ved midnat, vil vores hemmelighed slippe ud og alles liv vil være i fare.” Læs resten af indlægget…