Maj er kommet

maj Maj er endelig her
Maj betyder forhåbentligt mere sol og varme end april har budt på. I følge meteorologerne var marts rent faktisk varmere end april, så det kan kun gå fremad med varmen.

Der er sket en hel masse, og jeg er er tit meget træt om aftenen, men på den gode måde.

I midten af februar var jeg til et Facebook arrangement, og her løb jeg ind i Gry som jeg faldt i snak med (spørg man hende var der også noget sofadans og skrålen med på Nik & Jay).
Vi var på date i starten af marts, og det er endt ud med at vi nu officielt er kærester (det står på Facebook så det må være sandt 😉 ). Så den del af mit liv er jeg rigtig glad for lige nu, og med maj måned her med en masse sol (er evig optimist) håber jeg hun har lyst til at nyde sommeren sammen med mig 😀

Maj betyder også at Dream City er gået i gang, den 22. april gik vi på græs efter en helt ny struktur af feltområderne. Nu er der byggefelter og sovefelter. Men det ændre ikke på at vi laver et awesome bibliotek 😉 Så skal du på Roskilde Festivalen så kom forbi biblioteket og Orange Art i H47 til en Karen (bedre kendt som Små Grønne) eller en Fernet Branca.
Lige som sidste år vil biblioteket primært bestå af en container, så skulle det blive regnvejr eller har du bare lyst til at være der, så kom og hør højtlæsning (hvis vi er i stand til det).

Rent arbejdsmæssigt har jeg en masse opgaver hele tiden, men af en eller anden grund kan jeg følge med (selv om jeg nogle gange sidde og råber af skærmen når jeg arbejder hjemmefra). Jeg har undervist kollegaerne i grundlæggende CQL (lidt nørdet I know), og er i gang med noget til DDB CMS’et som forhåbentligt bliver godt, da det er tiltænkt at skulle ud på landsplan. Så no pressure at all (det er så her jeg skal indskyde at min chef er sej, for det er ham der skubber mig ud i de her opgaver fordi han mener jeg kan klare dem hvor jeg selv stiller mig tvivlende). Det er et lille projekt jeg regner med at være færdig med ca. mandag og så skal det sendes ind til DDB som så kan sende det ud til dem der skal kode det.

Men alt i alt ser det ud som om at maj, juni og juli bliver nogle gode måneder med masser af venner, kollegaer og andre sjove og dejlige mennesker omkring mig, og så lige hende den specielle som jeg forresten skal hjælpe med at flytte i maj, så hvis jeg ikke giver lyd fra mig igen, er jeg blevet knust under flyttekasserne 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.