Januar er måneden hvor nyt sker

JanuarJanuar går på hæld
Så er januar 2017 snart slut, og jeg må sige det har været en januar måned som aldrig før. Den har ført til job, julefrokost og rund fødselsdag.

Jeg sendte en ansøgning mellem jul og nytår 2016 på en stilling som digital bibliotekar hos Ballerup Bibliotekerne da jeg ikke havde fået noget arbejde siden mit vikariat hos Lejre Bibliotek & Arkiv sluttede.

Vi skriver så 2017 og jeg har været til samtale, fået mit ansættelsesbrev og er nu klar til starte nyt arbejde den 1. februar. Jeg er super glad for at de havde lyst til at ansætte mig, da jeg ikke havde nogen fornemmelse hvad vej det gik da jeg var til samtalen. Derfor er det meste af januar gået med at være nervøs for samtalen da man aldrig kan vide med sikkerhed om man er ansat eller ej før ansættelsesbrevet ligger i ens indbakke på e-boks.

Den 21. januar lykkedes det endelig for ABBA at få afholdt julefrokosten. Mange deltog selv om det var midt i eksamensperioden for de fleste hvilket vi i bestyrelsen var rigtig glade for. Skulle man have lyst til at se Biblioteket i Dream City, er man mere end velkommen til at komme forbi i løbet af Roskilde Festivalen. Det er ikke sikkert jeg lige er der når I kommer forbi, men der er mange andre fra foreningen som kan tage god hånd om jer.

Ud over nyt job og meget sen julefrokost, så fyldte min lillebror 40 år i går, så han er nu officielt blevet halvgammel hvad end han vil det eller ej. At han så er som mig, det vil sige en ung knøs inden i, er så en helt anden sag 🙂

Jeg håber at resten af 2017 bliver lige så begivenhedsrig som januar har været, og glæder mig til årets mange sjove oplevelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.