2017 er tæt på og dermed jul og nytår

2017

Så er det ved at være tid igen
Tid til at fejre julen, tid til at lade nytåret komme til så vi kan komme ind i 2017.

I år har jeg ikke lavet egg nog, mest af alt fordi jeg sidste år fik nok af det stads og det var første gang jeg lavede det. Fatter ikke helt hvordan de kan drikke så meget af det stads over på den anden side af dammen.

Jeg er til gengæld i mere julestemning i år end jeg var sidste år. Jeg ved ikke helt hvad grunden er til det, måske er jeg bare ved at blive gammel og nej det behøver I ikke kommentere på.

En anden grund kan være, at jeg føler at min “familie” er blevet udvidet med folk som jeg sætter stor pris på og som samtidig gør at jeg kan grine og opfører mig som et barn igen når det er muligt. Så tak for det Stine, Anna, Miriam, Søren, Jonas, Jonas “Hat”, Martin, Rebecca, Emil, Andri, Martin og Michael.

Hvad vil 2017 bringe?
Forhåbentligt vil 2017 bringe et nyt job, da mit vikariat som sagt udløb i starten af oktober og jeg desværre ikke har fundet noget nyt endnu. Ud over det ser jeg frem til en masse dejlige oplevelser med hele familien, uanset om det er den rigtige eller ekstra del af familien.

Puha den der julestemning har åbenbart ramt mig, så måske julen 2017 vil være helt anderledes end det plejer. Jeg håber jeres ønsker for 2017 vil blive opfyldt også selv om det betyder jeres drømme går i opfyldelse, for det betyder bare at I må finde på nye ting at drømme om.

Her til sidst vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår, og husk, pas på jer selv selvom der måske er røget noget i halsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.