Troldmandens sværd af Niels E. Nielsen

Troldmandens sværdRobotter eller mennesker
“Troldmandens sværd” er skrevet af en af dansk science fictions grand old men, forfatteren Niels E. Nielsen, for næsten 50 år siden, og som så mange andre science fiction forfattere i den periode var det enten besøg af aliens eller en alt ødelæggende katastrofe som var baggrundshistorien.

For Nielsens vedkommende var det den ødelæggende katastrofe der var hans omdrejningspunkt.

Mange af Nielsens bøger har sammenlignelige elementer. For det meste er handlingen fokuseret på en mandlig hovedperson, der i et sammenbrud af civilisationen gennemfører en form for rejse, hvor under han gennemgår en transformation. En typisk ting for Nielsens bøger er, at der indgår en kvindelig bifigur, hvis rolle er at holde hovedpersonen på et menneskeligt spor. Dette er for at han ikke forlader vejen mod målet, et mål som undertiden er dunkelt og undertiden et uopnåeligt ideal for hovedpersonen.

Handlingen i Troldmands sværd
Hele menneskeheden forsamlet i en gigantisk, underjordisk by, her har de levet efter at Jorden har gennemlevet et økologisk sammenbrud. Meget få ved hvordan verden i virkeligheden hænger sammen, og de resterende tror at byen er alt hvad der findes. Det er en by under et kæmpe økologisk pres, for ressourcerne er svindende og befolkningstallet stiger. Der er meget strenge fødselskvoter, og de børn der alligevel fødes, lykkebørnene, lever en dårlig tilværelse indtil de fanges af politiet og bliver henrettet.

Den mest snarrådige af alle lykkebørnene er Kaninen. Han narrer myndighederne så ofte, at han er blevet helten i en populær tv-serie. Mens suppen, som alle lovlige borgere lever af, bliver tyndere og tyndere, bliver de bombarderet med propaganda af Tante Kluk, for at få dem til spare på kalorierne og dermed forholde sig passive. Ikke at have sex og ikke tænke selvstændigt. Men da pigen Bi-P bliver gravid med Kaninen og kursen overfor befolkningen strammes, er flugt den eneste mulighed. Hvis Bi-P og Kaninen endelig når uden for byen, vil de så finde en verden de kan leve i?

Bogen som helhed
“Troldmandens sværd” er en tankevækkende fremtidsroman i en verden hvor miljøet er gået til grunde. Bogen foregår i en fremtid, hvor jorden har været udsat for en økologisk nedsmeltning, og de overlevende er stuvet sammen i det underjordiske kompleks Byen. Byen er et lukket samfund som ledes af Tante Kluk og hendes 12 Inderste. Ressourcerne er det småt med, så alt er strengt reguleret, inklusiv fødselstallet. Ikke desto mindre fødes der flere og flere lykkebørn som tiden går. For at bremse overbefolkningen udfører Børnepolitiet razziaer for at fange lykkebørn og dem der eventuelt hjælper dem. De indfangede henrettes og indgår igen i kredsløbet ved at blive omsat til kalorier som kommer i suppen.

Byens indbyggere husker ikke verdenen udenfor, men Kaninen har været der. Major “Tommeltot” sender ham regelmæssigt ud for at se, hvordan det står til derude, så da Kaninen finder ud af, at pigen Bi-P er gravid med hans barn, planlægger han at tage hende med ud så hans barn ikke skal leve under samme dårlige vilkår som ham selv og dele skæbne med de andre lykkebørn. Men Bi-P vil ikke udenfor, hun vil møde Tante Kluk og tale hende til fornuft. Så før Kaninen kan overbevise Bi-P må han finde frem til Tante Kluk, Børnepolitiet er dog lige i hælene på dem, og Major “Tommeltot” kan ikke hjælpe denne gang.

Niels Dalgaard har skrevet et uddybende efterord, hvor “Troldmandens sværd” sættes i kontekst med de øvrige bøger af Nielsen, hvor overbefolkning og forurening er et tilbagevendende tema. De er skrevet i en tid, hvor problemerne ikke var opdaget af det vestlige samfund, og det er desværre problemer som sørgeligt nok stadigvæk er aktuelle. Dette gør “Troldmandens sværd” interessant for nutidige læsere.

Personerne er mere end sort/hvide
Et stort plus ved bogen er, at personerne ikke bare er sort/hvide. Ganske vist styrer Tante Kluk byen med hård hånd og gør hvad hun kan for at holde uregelmæssigheder som lykkebørn nede, men hun gør det for at passe på flertallet. Kaninen er helten i bogen, men han er også en tyv og dermed kriminel. Ud over det, er han den, der forstår hvorfor det er vigtigt, at der ikke kommer for mange indbyggere i byen, og det er selvom han hader Tante Kluk af et godt hjerte.

Alt i alt en både underholdende og tankevækkende bog.

Troldmandens sværd er udgivet i 2014 på forlaget Science Fiction Cirklen og er på 228 sider. Bogen blev første gang udgivet i 1967 og igen i 1975. Eneste forskel på de tidligere udgaver og denne er, at man har opdateret stavning m.m. så der ikke står aa men å. Bogen kan købes hos diverse boghandlere eller lånes på biblioteket

Kaosidyl giver bogen:
rating4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.