Valg den 3. december om det danske retsforbehold

retsforbeholdSå er der valg igen
Så skal vi igen til stemmeboksene. Den 3. december er valg omkring det danske retsforbehold, og der er mange meninger omkring dette.

Både ja-siden og nej-siden kommer med argumenter der er både gode og dårlige. De værste af dem, efter min mening, er dem omkring pædofili og hvordan de får det til at lyde som om at man er for pædofili hvis man stemmer nej.

Hvad stemmes der egentlig om?
Vi skal stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning.

Danmark har haft et retsforbehold siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse. Ifølge Edinburgh-afgørelsen deltager Danmark i det europæiske samarbejde om retlige og indre anliggender på mellemstatsligt niveau, men ikke på overstatsligt niveau.

Retsforbeholdet gælder altså kun den del af samarbejdet, der foregår på det overstatslige niveau. Siden 1993 er samarbejdet om retlige og indre anliggender gradvist flyttet fra mellemstatsligt niveau til overstatsligt niveau. Med Lissabon-Traktaten fra 2009 foregår alt samarbejde om retlige og indre anliggender på overstatsligt niveau.

Derfor deltager Danmark ikke i nye retsakter om blandt andet strafferet og politisamarbejde. I foråret 2016 forventes EU at vedtage en ny forordning om Europol, som betyder, at Europol bliver overstatsligt. Derfor vil Danmark ikke længere kunne deltage i Europol-samarbejdet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning netop nu.

Hvad er forskellen på mellemstatslig og overstatslig niveau?
Det mellemstatslige samarbejde er den traditionelle form for internationalt samarbejde mellem lande. Udover, at EU-reglerne skal godkendes og vedtages af medlemslandenes nationale parlamenter, betyder det mellemstatslige samarbejde også, at alle de deltagende stater skal være enige om at udfærdige nye regler. Med andre ord skal der enstemmighed til for at indføre nye EU-regler på det mellemstatslige område.

Det, der er med til at gøre EU til noget helt unikt i international politik, er det såkaldt overstatslige samarbejde. Overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU kan lave regler, der har direkte virkning i medlemslandene, og dermed påvirker borgerne i medlemslandene umiddelbart. Det betyder med andre ord, at en dansk borger kan påberåbe sig nogle juridiske rettigheder, som ikke er vedtaget i Folketinget men i EU.

Hvad vil et ja betyde for Danmark
Stemmer Danmark ja den 3. december, betyder det at det nuværende retsforbehold bliver omdannet til en tilvalgsordning. Det betyder, at Danmark fremover selv kan vælge, hvilke EU-retsakter på området for retlige og indre anliggender vi vil deltage i. Samtidig betyder det, at Danmark tilslutter sig 22 eksisterende retsakter på det strafferetlige og civilretlige område, og at Danmark kan fortsætte i Europol-samarbejdet.

Det betyder også, at ethvert siddende Folketing kan bestemme hvilke retsakter Danmark skal tiltræde, uden at spørge befolkningen og det er her den største problematik ligger for mig. For ved at sige ja afgiver Danmark noget af sin suverænitet. Som Peter Pagh, juraprofessor på Københavns Universitet, siger “Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man det, eller også er man det ikke.” i denne artikelAltinget. Så det med at der skal tages stilling til det hver eneste gang er rigtig nok, bare ikke på den måde som ja-siden for det til at lyde som om. Det bliver suverænt Folketinget der bestemmer hver eneste gang.

Hvad vil et nej betyde for Danmark
Stemmer Danmark nej den 3. december betyder det, at det nuværende retsforbehold forbliver som det er. Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender. Hvis Danmark fremover skal samarbejde med EU på et konkret område, f.eks. Europol, skal vi søge om en såkaldt parallelaftale. Danmark har ikke krav på at få en sådan aftale, men andre lande har allerede disse aftaler, og EU er ikke interesseret i at Danmark bliver et kriminelt fristed.

Så jeg er overbevist om, at vi nok skal få en parallelaftale på plads meget hurtigt, og derfor er jeg også overbevist om hvad jeg stemmer. Fra min side af bliver det et helt klart nej, da jeg ikke mener at Folketinget skal have magt til, uden at spørge folket som det tjener, om hvilket retsakter vi skal være med i. For det er desværre set gang på gang at levebrødspolitikere tit meler deres egen kage først, og Danmarks borgere efterfølgende.

Men jeg vil lade det være op til den enkelte hvad de vil stemme og så lade deres samvittighed stå til ansvar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.