The Dragon Conspiracy – SPI Files 2 af Lisa Shearin

spifiles2Makenna Fraser er tilbage
“Vi er Supernatural Protection & Investigations, kendt som SPI. Vi bekæmper de virkelige monstre fra myter og legender. Men til dette års halloween leder vi efter diamanter.

En gallaåbning på Metropolitan Museum of Art har tiltrukket den øverste lag af Manhattans tyve og andet godtfolk samt overnaturlige væsner. En trio af modbydelige harpyerne angriber mængden og stjæler hovedattraktionen i udstillingen, en farverig klynge af syv forbandede diamanter kendt som drage æg. I hænderne på en dygtig troldmand, kan hver sten udløse en stor magisk energi. Sammen har æggene magt til at “helbrede” de overnaturlige der er i hele området omkring New York City, og gøre dem til mennesker. Men for mange af disse vampyrer og varulve, vil det betyde at de bliver til støv.

Jeg er Makenna Fraser, seer hos SPI. Med hjælp fra min partner, Ian og de andre agenter i SPI, har jeg 24 timer til at forhindre globale panik, finde diamanterne og gemme det overnaturlige samfund. Intet pres overhovedet…”

Handlingen
En berygtet russisk gangster er kommet til New York, angiveligt til åbningen af ​​en udstilling på Metropolitan Museum of Art med hans syv forbandede diamanter kendt som drage æg. Men SPI ved, at de også har magiske kræfter, og at en drage ikke så let lader sig skilles fra sin skat. Så de har mistanke om han har bagtanker med besøget. De holder udstillingen under overvågning, men samlingen af diamanter bliver stjålet for næsen af dem af en trio af harpyer. Agent Makenna Fraser og hendes partner Ian Byrne har kun et par dage til at finde diamanterne før de bruges til at decimere det overnaturlige befolkning.

Når jeg siger at det sker lige for næsen af dem, sker det rent faktisk ikke mere end et par meter fra hvor Makenna står og hyggesnakker med Rake Danescu, en goblin som gør hvad han kan for at lokke Makenna med hjem. Jeg kan godt lide at Lisa Shearin bruger monstre fra klassisk litteratur i denne serie, den første bog fremhævede grendeler og i “The Dragon Conspiracy” har harpyer og gorgoner en central rolle, begge placeret i moderne omgivelser. Jeg er også fan af den brogede besætning af alfer, trolde og forskellige andre arter, der udgør birollerne. Jeg kan godt lide, at Makenna har mere interaktion med nogle af de kvindelige agenter i SPI, det giver hende et mere menneskeligt ansigt. Men bortset fra Yasha, hendes varulvchauffør, savner jeg lidt nogle af de tidligere ansatte som ikke favoritter er ikke nævnes så meget i denne bog.

Manglerne i bogen
Jeg havde ingen problemer med plottet, der var endda et twist i slutningen, som jeg ikke havde forventet. Men jeg synes stadigvæk jeg mangler at få afklaret nogle ting. I slutningen af “​​The Grendel Affair” er Makenna begyndt at overveje om et forhold med Ian ville kunne fungere, nu er han tilbage i den overbeskyttende storebror rolle og hun opmuntre ham endda til at date en anden. Der er gået ti måneder, men man får ikke en forklaring på hvad der er sket mellem dem som har ændret hendes tanker.

Ud over det, føles fortællingen lidt ustruktureret. Der er en masse unødvendige opsamlinger af ting fra den forrige bog som ikke er relevant for denne her. Hvis det er for at hjælpe nye læsere til at forstå personerne, burde de stoppe med det samme og kaste sig over den første i stedet for. Makennas baggrundsviden, eller måske mere mangel på samme, bliver synliggjort på forskellige tidspunkter. Men ved hun det eller ved hun det ikke, for i et tilfælde forklarer hun noget på museet, derefter tager hun tilbage til kontoret og stiller sin sin chef et spørgsmål og modtager nøjagtig samme forklaring. Hvordan kunne hun forklare det før, hvis hun ikke vidste endnu? Samtidig bliver baggrundsinformationerne gentaget et par gange, det sker meget tydeligt i slutningen af ​​bogen, hvor Makenna får en beskrivelse af en placering i en briefing og derefter gentager den samme beskrivelse når hun ankommer der i næste kapitel. Dette er ikke rigtig nødvendigt, og fungere mere som fyld end noget andet. Der er andre småproblemer, men de er hovedsageligt begrænset til den første tredjedel af bogen.

Samlet set
Selvom jeg er en lille smule skuffet over “The Dragon Conspiracy”, har jeg stadigvæk store forhåbninger til den næste bog i serien, “The Brimstone Deception” som kommer 26. januar 2016. Shearins humor er fangende da den ikke ses så meget i andre bøger, og så er der nogle plottråde som jeg gerne vil se en fortsættelse på.

Oven i det, er det forfriskende at se nogle af de klassiske monstre blive brugt på en ny måde. Gobliner er ikke onde små grønne væsner der bare er til for at slå andre ihjel, men derimod er forførende skabninger som Makenna har svært ved at modstå. Så alt i alt, med mangler og andet, er ‘The Dragon Conspiracy’ en ok bog.

Bogen er pt. ikke udkommet på dansk, og som med den første i serien ved jeg ikke om det sker. Bogen er udgivet på engelsk i 2015 og er på 292 sider. Den er udgivet af Ace Books som er en del af Berkley Book som igen er en del af Penguin Group. Bogen kan købes hos diverse boghandlere og lånes på biblioteket på engelsk.

Kaosidyl giver bogen:
rating4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *