Earth Flight (bind 3) af Janet Edwards

earth-flight Abe eller ej, Jarra er tilbage
Hun har aldrig ønsket at være en berømthed. Alt hvad hun nogensinde har ønsket var, at de mennesker der er tilbage på jorden, de uheldige få hvis immunsystem forhindrer dem i at rejse til andre planeter, bliver respekteret som mennesker af resten af menneskeheden. Ikke som aber eller hvad de nu kan finde på at kalde dem.

Men nu er hun den mest berømte pige i universet. Men ikke alle i universet er glade for det, og heller ikke det faktum at hun har fundet kærligheden med en norm. Jarras handlinger har konsekvenser der spredes længere ud end hun nogensinde kunne have forestillet sig, og politisk uro truer med at rive den skrøbelige fred mellem menneskehedens planeter fra hinanden.

Oven i det, ser det ud som om at det første nogensinde opdaget artefakt af ikke-menneskelig oprindelse synes at vente på Jarra før det vil afslører sine hemmeligheder. Men for at gøre det, skal hun finde en eller anden måde at forlade Jorden på ellers vil artefaktet være tabt for evigt. Er der en måde hvorpå Jarra kan rejse til en anden planet? Eller er det hendes skæbne kun at se til stjernerne men aldrig at nå dem?

Handlingen i sidste bind
Earth Flight er det sidste bind i Janet Edwards‘ Earth Girl trilogien, og er en værdig afslutning på denne. En hurtig opsummering af verdenshistorien indtil nu: Hundreder af år efter menneskeheden tog væk fra Jorden for at bebo andre planeter, bebos Jorden stadigvæk af mennesker. Mange af disse mennesker, kaldet aber af dem der bor på andre planeter, lever et helt almindeligt liv, lige bortset fra at de ikke kan forlade Jorden fordi deres immunforsvar er i stykker. Jorden selv er aldrig kommet sig efter en katastrofe århundreder før der ledte til at meget af den ​​teknologi og viden som menneskeheden besad, gik tabt. Nu bor de mennesker der lever på Jorden i mindre landsbyer og centre, da de gamle storbyer er farlige steder, og de eneste vover sig ind det i 29. århundredes storbyruiner er arkæologer som søger efter den tabte viden.

Jarra er blevet forfremmet endnu en gang og er med på holdet som en af dem der undersøger det fremmede artefakt. Men hun er blevet meget mere end en arkæolog og soldat. Hun er blevet et symbol på håb og lighed for alle mennesker, både normer og de handicappede, ligesom hun er blevet genstand for undren for dem der troede, at Jorden ikke længere havde relevans for menneskehedens fremtid.

I dette sidste bind er Jarras liv endelig ved at gå op i en højere enhed, på trods af de regelmæssige verbale, og ikke så verbale, tilbageslag hun oplever. Hun er i et lykkeligt kontraktforhold med Fian som er norm og er blevet accepteret i klanen som hendes forældre stammer fra.

Mens en stor del af bogen, især den sidste del, fokuserer på mysteriet om det fremmede artefakt og det videnskabelige potentiale i denne opdagelse, handler meget af den første del om Jarra og Fians forhold. Der bygges stille og roligt op til et klimaks, nemlig deres forlovelse. Selv om denne begivenhed finder sted på Jorden, bliver den bevidnet fra andre planeter plus der kommer folk fra selv samme planeter hvilket gør det til en kæmpe begivenhed. Men ud over det, er Earth Flight, som med de to foregående bind, et både spændende actioneventyr og turbulent personligt drama for Jarra, og som bekendt går det ikke altid som præsten prædiker.

Temaerne i bogen
Earth Flight tager temaer som adskillelse, racisme og apartheid op, og det faktum at hovedpersonen er en ung kvinde (17 eller 18 år afhængigt af hvem man spørger) der forsøger at finde ud af det med kærligheden og sin egen adoption gør det tit meget værre end det måske egentligt er. Ikke overraskende at Jarra er en lidt opfarende, direkte og til tider meget larmende person, i den forstand at hun kan fylde meget uden egentlig at ville det. Men selv om hun kunne have været bitter, forsøger hun at vende det negative til fordele, og resultatet er en ofte fornøjelig og positiv oplevelse på trods af alle de prøvelser og fordomme, som hun står overfor. Efter begivenhederne i de to foregående bind, er Jarra meget mere sikker på sig selv. Earth Flight handler i langt mindre grad om selverkendelse end frugten af ​​alt det hun har kæmpet for i løbet af det sidste år.

Jarra støttes derudover af en hel palet af medstuderende, soldaterkammerater, gamle venner og lærere. Der er masser af komplicerede relationer, for eksempel er sex tabu på nogle planeter, men det er det bestemt ikke på andre hvor seksuelle relationer mellem personer af samme køn er hverdagskost. Dog er forhold mellem “aber” og normer næsten uhørt, og mange, uanset deres holdning til andre ting, ser det som noget der aldrig skulle ske da man dermed forhøjer chancen for at få handicappede børn hvis immunforsvar er i stykker. Sammen med et spændende persongalleri, giver bogen også et fascinerende syn på de andre planeter, hvoraf flere virker som en form for hyldest til tidligere klassiske civilisationer. Det er med til at skabe et levende univers, befolket af rigtige mennesker.

Jarras jeg-fortælling bringer os tættere på hovedpersonen, og det er, i dette sammenhæng, et vidunderligt sted at være. Det er også rart at se en Young Adult bog hvor den kvindelige hovedperson er en agent for sine egne handlinger. Mens noget af hvad der sker i verden som helhed er uden for Jarras kontrol, for eksempel hendes manglende evne til at kontrollere resultatet af den politiske afstemning om behandling af handicappede direkte, er hun konstant og aktivt deltagende i ting, som hun kan styre. Snarere end at lade skæbnen eller magthaverne gøre det for hende, træffer Jarra sine egne beslutninger og er ikke bange for at råbe op når hun mener hun har brug for at blive hørt.

Bogen samlet set og serien som helhed
Samlet set er tredje bind i serien også en fornuftig afslutning på serien, og skulle Janet Edwards skrive en fortsættelse ville den nok blive mere eller mindre tynd da Jarra efterhånden er færdigudviklet som karakter. Janet Edwards har skrevet flere noveller som handler om de forskellige personer og samlet dem i en bog og en helt roman om Jarra. Alle disse foregår i tiden før Earth Girl starter. Jeg har ikke læst nogle af dem, da jeg mange gange finder prequels en smule kedelige når man kender selve historien de udspringer fra. Men hold jer endelig ikke tilbage med at læse dem, og kom gerne med jeres anmeldelse af dem i kommentarfeltet.

Bogen er pt. ikke udkommet på dansk, men som med de to første, er det forhåbentligt kun er et spørgsmål om tid. Bogen er udgivet på engelsk i 2014 og er på 390 sider. Den er udgivet af Harper Voyager som er en del af Harper Collins Publishers. Bogen kan købes hos diverse boghandlere og lånes på biblioteket på engelsk.

Kaosidyl giver bogen:
rating5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *