Folketingsvalg 2015 – politikernes kamp om at lukke mest varm luft ud

valg2015Har vi behov for alle de plakater?
Så er det over os, folketingsvalg 2015. Ikke så snart havde Helle Thorning-Schmidt udskrevet valg før de første valgplakater var oppe på lygtepæle, facader hø baller m.m. (der var oven i købet nogle som kom op før annonceringen i dagspressen). Men har vi overhovedet behov for alt den opmærksomhed omkring de enkelte partimedlemmer som stiller op?

De opstillede vil med stor sandsynlighed sige ja, men alle jeg har snakket med i min omgangskreds, lige fra venner til kollegaer, siger at det ikke har påvirket hvor de vil sætte deres kryds. Tværtimod synes de fleste at plakaterne er direkte grimme at se på og skæmmer for et ellers hyggeligt dagligdagsbillede af København, Roskilde eller småbyer som Borup, Hvalsø eller Regstrup.

Skal de opstillede så helt droppe at bruge plakater? I min optik ja, det er sjældent det ændre folks holdning til en politiker, og det koster kassen at lave dem. Oven i det har ALLE partierne meget svært ved at finde tiden til at pille dem ned igen, hvilket forlænger folks pinsel med at se på dem plus det ender med at kommunerne må piller dem ned for partierne og så sende regningen til dem. Men den tid der bruges på at pille dem ned kunne bruges meget bedre i kommunerne. Så med hensyn til plakaterne er opfordringen: Drop dem, de hjælper ikke kandidaterne.

Hvor får folk så deres information fra?
Jeg hører til den del af befolkningen som har sagt nej tak til reklamer og lokalaviser da jeg ikke gider have min postkasse fyldt med skrammel som jeg finder irrelevant. Derfor kan det i den grad pisse mig af, at de forskellige kandidater eller partierne generelt ikke overholder denne ordning men bare propper deres flyers og andet knald i postkasserne. Nu siger gælder mærkningen ikke samfundsting, men jeg vil ikke mene at valgmateriale er noget der er noget værd at bruge tid og penge på. Folk finder de informationer de vil have om de enkelte kandidater på internettet, hvilket igen vil sige at man egentlig bare pisser på folk som ikke ønsker materialet i deres postkasser. Jeg ville være mere venligstemt over for et parti som ikke kommer med en masse optændingsmaterialer, for jeg har ikke noget fyr at propper dem i.

Internettet er en smart opfindelse, man burde bruge denne opfindelse noget mere når vi skal stemme, men der skal være en masse sikkerhed omkring det, men har vi ikke allerede det via NemID? Var det ikke meningen at NemID skulle kunne identificere den enkelte så man kunne underskrive elektronisk osv. eller var det bare for at skabe mere bureaukrati at det blev indført? De vidste at det ville blive folketingsvalg 2015 uanset hvad, så hvorfor har de ikke forberedt systemet så det var klar til dette valg?

Gør det nu nemmere for folk at stemme ved at bruge NemID til at logge ind med, så slipper man også for alle at skulle vente flere dage på resultatet, da computerne ville opdatere resultatet løbende og så slap vi måske for alt det valg på tv til klokken alt for langt ud på natten.

Debatter på tv – nok varm luft til at fylde flere luftballoner
Valg tv på selve valgdagen er slem nok, men hold nu op hvor er det slemt at høre på når der er debatter på tv. Det er som om hver eneste politiker som får lov at stille op på tv ikke kan gøre andet end at love guld og grønne skove som de ikke kan holde eller svine hinanden til som befandt vi os i USA. Man ser gentagende gange de forskellige politikere snakke så meget uden om spørgsmål at de slet ikke kommer i nærheden af at forholde sig til det der blev spurgt om.

De burde droppe alt deres mudderkast, for alle kan lave fejl og nogle laver flere end andre, det er menneskeligt. I stedet burde de fokuserer på at svare på de spørgsmål de får samt hvad de vil gøre for at løse de aktuelle problemer som har vælgernes interesse. Lige pt. har f.eks. flygtningedebatten vælgernes opmærksomhed, og der er ingen af partierne der er kommet med et svar på hvordan de vil løse dette problem på lang sigt.

Sådan som Danmark er skruet sammen, så tror jeg heller ikke at debatterne på tv rykker mange stemmer, specielt ikke når det netop ender i mudderkast. Politikerne kunne nok rykke stemmer i debatterne hvis de begyndte at komme med reelle tal på de ting de snakker om, i stedet for at bruge forældet tal eller bare smække en masse forskellige grupper sammen under en ting. Begge fløje burde også få ryddet op i eget bagland så vi slipper for alt det sladderbladsnyheder der har været omkring den ene og den anden politiker. Derfor burde de, uanset hvem der sidder på magten efter valget, rulle mørklægningsloven tilbage så der er fuld indsigt i hvad de foretager sig.

Politikerne har helt glemt hvad ordet minister betyder
De folkevalgte burde lytte mere til deres vælgere og måske undersøge hvordan dagens Danmark ser ud, for 99 % af alle de politikere der sidder inde på Christiansborg er levebrødspolitikere, og de har mistet berøringen med befolkningen. De har fuldstændig glemte at de er valg af den danske befolkning og skal SERVICERE hele den danske befolkning og ikke bare få grupper af den eller dem selv. Det ligger netop i ordet minister som betyder tjener. Derfor burde de være mere ydmyg når de snakker om de forskellige grupper af mennesker, uanset om det er direktørerne, kontanthjælpsmodtagerne, børn, unge eller de flygtninge der kommer til landet og har midlertidigt brug for vores hjælp.

De mennesker der stemmer befinder sig i de grupper de snakker om. Uanset hvad partifarve den der snakker har, så lykkes det dem at snakke ned til og tit latterliggøre dem til en vis grad hvis de ikke lige passer ind i en af de bokse som de gerne så alle skulle befinde sig i hvad enten de vil eller ej. Så min opfordring til politikerne er, at de dropper deres mudderkast og latterliggørelse af hinanden og deres vælgere, fokusere på at komme med langsigtede løsninger på de problemer Danmark og de danske vælgere føler de har og dermed skabe et Danmark vi alle kan holde ud at leve i samt fører Danmark ind i fremtiden, en fremtid hvor landet ikke er faldet helt fra hinanden og som vi kan efterlade til vores børn.

Børnevalget – sjov eller alvor
Apropos børn, så er der på flere biblioteker rundt om i landet børnevalg 2015. Her kan børnene få lov at prøve at sætte et kryds nøjagtig som de voksne gør, dog er valgene lidt bedre, f.eks. ja til pandekager hver dag eller nej til slåskamp og lignede ”mærkesager”. Derfor finder jeg det dybt latterligt at en borger på Østerbro har formået at fratage børnene på Øbro Jagtvej Bibliotek denne mulighed pga. sin snæversyn omkring ”valgplakaterne” på bibliotekerne.

rasmusklumpSom det ses på Rasmus Klump plakaten her er, samt alle de andre der er, har den en sort tværbjælke i bunden og en rød klat og i både det sorte og den røde klat står teksten med hvid. Dette er nogle af de bedre kontrastfarver og nogle der hopper i øjnene på børn, derfor er de brugt. Men ifølge denne borger på Østerbro er den røde farve for rød og sikkert dermed ment at den var partipolitisk og dermed kan det påvirke folketingsvalget.

Hvis voksne mennesker som skal ned for at brevstemme lader sig påvirke af en børneplakat, så skulle de måske tænke sig om en gang til før de brevstemmer, for så burde de nok vente med at stemme indtil den 18. juni hvor de ikke kan blive påvirket. Men hvad med de gardiner der hænger i stemmeboksene? Jeg ved f.eks. at de er blå nogle steder, vil de så påvirke folk til at stemme blåt? Den borger skulle nok lige holde tand for tunge og ikke tage børneplakater så tungt. Børnene vil jo bare have lov til at efterligne de voksne og de voksne lader sig nok ikke påvirke af de plakater lige så lidt som de gør af alle de grimme valgplakater der er smækket op rundt omkring.

Husk at stemme, uanset om du stemmer blankt eller en farve er det vigtigt at alle gør det så det er Danmarks vilje hvem der sidder på Christiansborg og ikke kun dem der orkede at gå ned for at stemme.

Alt i alt glæder jeg mig til valget er overstået, så kan Danmark komme videre med dagligdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.