Vi Elsker 90’erne 2015

ve90-3Vi Elsker 90’erne i Rødovre
Jeg var til et brag af en fest i går på Rødovre Rådhusplæne. Jeg beklager kvaliteten af billederne, havde kun min Galaxy S3 til at tage billeder med, hvilket også kan ses på billederne taget af storskærmen.

Vi Elsker 90’erne afholdte deres første af årets 3 fester med kunstnere fra 90’erne, og hvilken fest det var. Dørene blev åbnet kl. 11:00, men den lille gruppe af mennesker jeg var med ankom først kl. 13:00 da musikken startede. Dette har måske betydet at vi ikke var helt oppe i festgearet endnu da musikken startede i forhold til alle de andre som kom tidligt, men det skulle dem på scenen hurtigt få lavet om på.

90’erne er ikke død og begravet
Musikken var som man husker den fra 90’erne, pop beat i alverdens afskygninger lige fra Rockers by Choice over 2 Unlimited til Rednex med deres cowboy pop. De eneste to bands der manglede for at line-up var perfekt var Ace of Base og Army of Lovers.

2015-05-23 14.37.06Efter Dr. Bombay havde været på scenen med sine indiske karry pop sange (hvilket man i øvrigt ikke skal kimse af), kom Christian Brøns på som surprise underholdning.
Han gav et par af de numre som man kender allerbedst, bl.a. “Du kan gøre hvad du vil” og ikke et øje var tørt. Et smukt træk ville have været at have Patrik Isaksson med på scenen, men man kan ikke få alting her i livet.

Venga Boys are back in town
Der hersker ingen tvivl om, at da Venga Boys gik på skete der et eller andet med publikum.2015-05-23 15.14.48 De fleste på pladsen var nok teenagere eller i starten af 20’erne da Venga Boys var store og det kunne både ses og høres. De gav en god optræden og fik virkelig publikum med som i de gode gamle dage.

Det lykkes da også for et fyre i publikum at gøre sig bemærket ved at have et bedre sømandskostume på end den ene gut fra Venga Boys, hvilket de andre i bandet gjorde opmærksom på.

Genren var og blev den “sprøde” Eurodance, mange af de efterfølgende bands er navne man tydeligt husker fra sin ungdom. Blandt dem var f.eks. Dr. Alban, SNAP, S.O.A.P., Whigfield, Blå Øjne, Haddaway, selvfølgelig med “What is love” og Infernal. De sidste spiller stadigvæk, men deres stil ændret sig lidt da de er gået bort fra sækkepiberne, desværre synes jeg.

Paradisio og Drömhus
2015-05-23 15.46.55Om det var et bevidst valg fra arrangørernes side af, eller om det gik ged i den ved jeg ikke, men både Paradisio og Drömhus måtte lide under, at storskærmen ikke viste deres optræden. Dermed gik lidt af deres show i stykker for publikum som ikke stod helt oppe ved scenen. Det er enormt ærgerligt når man tænker på at lyder flere gange kiksede for lydmændene. Det får den midterste del af showet til at fremstå meget uprofessionelt og virke som om at man var helt ligeglad med disse to kunstnere, selv om jeg ikke tror det er tilfældet.

Mørket falder på
Da mørket faldt på ved en 21:30 tiden kom fjerde sidste kunstner på, DJ Sash! leveret et show som man også husker fra deres velmagtsdage. Masser af lys og rytmer der er til at bevæge sig til på et dansegulv. Efter DJ Sash! gik det helt amok med cowboy pop, Rednex gik på scenen med deres helt egen miksede stil i tøj og musik.
Det var et brag af et show, selv om jeg hørte dem tit og ofte i 90’erne, har jeg aldrig set dem live før i går. Deres energi var i top og man kunne, hvis man var mig i det mindste, skråle med på alle de sange de fremførte.

Svensken fortsætter på scenen
Næstsidste kunstner var et højdepunkt for mig.2015-05-23 23.21.42 Specielt fordi det er et af yndlingsbandene fra 90’erne, men også fordi jeg kunne drille min lillebror med at jeg så dem da de også er et af hans yndlingsbands.
E-Type skuffede da heller ikke på nogen måde. Bo Eriksson har bevaret sit lange hår gennem hele sin karrier som E-Type og musikken har hellere ikke ændret sig. Dette gør at man altid kan være sikker på en fest når E-Type smides på anlægget. I går diskede han op med de numre der har haft størst succes, men det gør ingenting, for det fik alle folk med på beatet. Nej min lillebror synes ikke jeg er sjov i dag.

Holland lukker og slukker
Sidste trup på scenen var hollandske 2 Unlimited. Den hollandske duo fik publikum med op og kører og blev en værdig afslutning på et kæmpeshow jeg sent vil glemme. 2015-05-23 23.50.15
Deres show har heller ikke ændret karakter fra dengang i 90’erne, så det er ikke mærkeligt at folk var på selv om der havde været masser af god musik, øl og slush ice cocktails. At være sidste band efter sådan en lang dag kan både være godt og skidt, hvis de førnævnte øl og cocktails har taget overhånd er folk ikke så meget på eller er gået helt hjem.
Til gengæld kan man som sidste band efterlade folk med en god følelse af en perfekt afslutning på en perfekt dag. Dette var hvad 2 Unlimited formåede at skabe i mine øjne.

Samlet set en succes
Når man ser bort fra storskærmsups og en lydmand eller to der sov på vagten, så var showet alt i alt en stor oplevelse og en stor succes i mine øjne. Jeg ved godt at der er flere der på Vi Elsker 90’ernes Facebook begivenhed allerede har brokket sig over at køen til toiletterne var for lang, at VIP baren løb tør for sprut og at Domino’s Pizza tog alt for meget for en pizza, men det er i min bog ikke derfor vi var kommet. Så på nær det med toiletterne, for køen var lang, så kan folk bare lade være med at spise pizza eller vælge en VIP billet bare fordi der er gratis sprut, for man kan snildt gætte sig til at alle drikker igennem når det er gratis.

Jeg ved ikke om jeg vil deltage til næste år, da det kommer an på en masse ting, men det er helt klart værd at overveje.

Kaosidyl giver showet:
rating5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.