The Imitation Game

theimitationgameGeniet fra radiofabrikken
Alan Turing, en mand vi alle skylder meget, og dog er der rigtig mange som ikke kender ham. Forhåbentligt kan “The Imitation Game” med Benedict Cumberbatch rette op på det.

Men hvem var han så ham Alan Turing?
Han var et matematisk geni og en foregangsmand uden lige, havde det ikke været for hans opfindsomhed under 2. verdenskrig, ville mange flere have mistet livet i kampe som ikke var nødvendige. Hans maskine var med til at bryde tyskernes Enigma kode og eksperterne er i dag alle enige om at det var med til at afkorte krigen med 2-4 år. Denne Turingmaskine som han byggede, den er vi meget glade for i dag da den bliver brugt hele tiden i alle lag af samfundet. For alle kender denne type maskine, vi kalder dem bare computere.

Hvad er han ellers kendt for?
Ud over at bygge en af de første computere, opfandt han en test som i dag bliver kaldt Turing-testen. Denne test kan bruges til at hjælpe med at afgøre om en person skriver med et menneske eller en computer. Han er også, sammen med Oscar Wilde, en af de to mest prominente bøsser som er blevet straffet under § 11 i straffelovens Amendment Act 1885, almindeligvis kendt som Labouchere Ændringen. Hvor Oscar Wilde fik fængselsstraf, fik Turing valget mellem fængsel eller kemisk kasteration. Han valgte det sidste så han kunne fortsætte sit arbejde. Mange mener også at det var dette der i sidste ende drev ham til selvmord den 7. juni 1954, blot 16 dage før hans 42 års fødselsdag.

Filmens handling
Filmen følger Turing (Benedict Cumberbatch) og de mennesker han omgiver sig med, specielt Joan Clarke (Keira Knightley) som han frier til i 1941, fra han ankommer til Bletchley Park den 4. september 1939 og frem til perioden før hans selvmord med flashbacks til hans tid på kostskolen Sherborne School og hans kærlighed for en anden elev, Christopher Morcom.

Gruppen af matematikere og skakmestre har, efter mange frugtløse forsøg endelig knækket koden til de tyske radiobeskeder. Koden blev kaldt Enigma, og den gik for at være ubrydelig. Jublen vil ingen ende tage, men hurtigt kommer spørgsmålet, hvordan man så skal bruge den vigtige viden? For lige efter koden er knækket finder en af gruppens medlemmer ud af, at hans bror er ombord på et af de skibe som er næste mål for de tyske ubåde. Gruppen må påtage sig det svære job, kun at viderebringe de afkodet beskeder som er virkelige relevante for krigens gang og så lade alle de små slag ske med tab af menneskeliv til følge. For hvis man benytter enhver chance til at standese tyskernes angreb, vil de hurtigt fatte mistanke og dermed ændre koden, men man vil jo også gerne vinde krigen.

Dette er selvfølgelig det helt store handlingsmoment i filmen, for der er ingen tvivl om, at filmen er lavet som en hyldest til manden Alan Turing, også selv om han ifølge britisk lov var kriminel indtil dronningen benådede ham den 24. december 2013. Filmen forsøger at få folk til at huske hvad Turing skal huskes for, og ikke hvad en urimelig lovgivning gjorde ham til. Han var en brillant matematiker, men han fremstod også som en særling uden megen empati. Han ville i dag have fået en Aspergers-diagnose. Ud over det var han homoseksuel, noget som man betragtede som en sygdom i Storbritannien i 40erne og 50erne.

Historisk spænding
Filmen har en spændingskurve som formår at holde publikum fanget, og kender man ikke historien om Turing, og det er der desværre mange der ikke gør, så er filmen ikke bare en spændingsfilm, men også et stykke historie som kommer til live på lærredet. Filmens omdrejningspunkt med hensyn til spænding, er hvordan man knækker koden. Derefter er der de personlige spændinger mellem Turing og dem omkring ham. Han frier rask væk til Joan for at hun kan blive på Bletchley Park og fyrer kollegaer hvis de ikke lever op til hans forventninger. Hans forhold til Hugh Alexander, som starter med at være hans nærmeste chef for derefter at blive hans ansatte med en meget forsmået holdning, som ender med at blive hans støtte giver et godt indblik i Turings forhold til andre mennesker. Han gør samtidig det rigtige i det han fortæller MI6 om John Cairncross, som var russisk spion og menes at være en af “The Cambridge Five“, dog får de det i filmen til at lyde som om at MI6 har plantet ham på Bletchley Park, men dette må stå for instruktørens egen regning.

Hyldesten som virker
Det eneste problem der er med filmen, er måske at man har taget lidt for meget hensyn til det amerikanske publikum og underspillet hans homoseksualitet og overspillet hans romantiske følelser for Joan, for den var med til at underbygger hvem han var som person. Alt i alt er “The Imitation Game” en værdig hyldest til Alan Turing, og den er samtidig en hyldest til menneskets mangfoldigheder uanset hvad afskygning de kommer i.

Kaosidyl giver filmen:
rating6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.