Ferietid

Det er ferietid og vi har vejret med os indtil videre.

Ferien har budt på tur til Bakken, en tur til stranden og i næste uge en tur til Jelling og Legoland. Så skal nok bruge en ny ferie bagefter 😂

Med hensyn til anmeldelserne, så skal jeg tage mig sammen, bruger tiden på at spille Settlers i stedet for 😁

Men hav en rigtig dejlig sommer derude, uanset hvad I skal lave.

Godt eller skidt?

Er det godt eller skidt når man ikke kan finde tid til at lave blogindlæg? Umiddelbart ville jeg sige godt, da det må betyder der er en masse andre ting som fylder i ens hverdag. Om det så er godt eller skidt det der fylder ens hverdag er så en anden sag.

Nu har jeg ikke lyst til, at denne blog skal blive en kvartalsblog, så kan være jeg skal til at komme med små dumme indspark omkring ting som fodbold, politik og mange andre ting. Ved ikke om det vil hjælpe på det. Kunne være man skulle lave et indlæg om OK18, men det er jo snart overstået.

Mon ikke jeg bare skal se at komme i gang med at skrive nogle anmeldelser i stedet for. Som bibliotekar burde man kunne skrive et eller andet skulle man gå ud fra. Har fået læst en del science fiction, så må nok hellere skrive noget godt eller skidt om det i de kommende indlæg.

Indtil da, så gå sommeren i møde med åbent og glad sind.

Nytåret er her

Der har været meget stille her på bloggen det sidste halve år. Mange ting er sket og derfor har der ikke været aktivitet her.

Jeg har helt tilbage i september fået ny bil, en lille Peugeot 108. Den kører fint, dog kan man mærke når det blæser, så bliver det næsten til en flyvende batmobil 😂

Jeg har også mødt Sanne, hun er tosset nok til at være min kæreste og det er også selv om hun har mødt min familie 😂😂 Til gengæld har hun en pragtfuld familie. 

Bloggen er også blevet tre år, og nu skriver vi snart 2018. Det betyder endnu et år med mange spændende oplevelser.

Så herfra skal der lyder et godt nytår til alle og pas godt på jer selv i aften. 

Sommeren der aldrig kom

sommerenSommeren, en flygtig tid
Vi er nu tæt på at ramme august, og jeg må ærligt indrømme at sommeren ikke ligefrem har gjort sig særlig godt bemærket.

Mit sidste indlæg var tilbage i maj, og der er sket en masse siden. Jeg havde håbet på en sommer der bragte varme med sig, men ud over enkelte dage har den bare været fugtig og lummer. Indtil videre har maj måned nok været den der var bedst ud af dem alle, og den var ikke ligefrem super god. Men vi kan da håbe på at august kommer med en masse varme, så vi kan udnytte aftnerne og weekenderne til , fødselsdage, grill osv.

Juni måned bød på en Roskilde Festival som var sjov og anderledes for biblioteket i år. Læs resten af indlægget…

Maj er kommet

maj Maj er endelig her
Maj betyder forhåbentligt mere sol og varme end april har budt på. I følge meteorologerne var marts rent faktisk varmere end april, så det kan kun gå fremad med varmen.

Der er sket en hel masse, og jeg er er tit meget træt om aftenen, men på den gode måde.

I midten af februar var jeg til et Facebook arrangement, og her løb jeg ind i Gry som jeg faldt i snak med (spørg man hende var der også noget sofadans og skrålen med på Nik & Jay).
Vi var på date i starten af marts, og det er endt ud med at vi nu officielt er kærester (det står på Facebook så det må være sandt 😉 ). Så den del af mit liv er jeg rigtig glad for lige nu, og med maj måned her med en masse sol (er evig optimist) håber jeg hun har lyst til at nyde sommeren sammen med mig 😀

Maj betyder også at Dream City er gået i gang, den 22. april gik vi på græs efter en helt ny struktur af feltområderne. Nu er der byggefelter og sovefelter. Men det ændre ikke på at vi laver et awesome bibliotek 😉 Så skal du på Roskilde Festivalen så kom forbi biblioteket og Orange Art i H47 til en Karen (bedre kendt som Små Grønne) eller en Fernet Branca.
Lige som sidste år vil biblioteket primært bestå af en container, så skulle det blive regnvejr eller har du bare lyst til at være der, så kom og hør højtlæsning (hvis vi er i stand til det).

Rent arbejdsmæssigt har jeg en masse opgaver hele tiden, men af en eller anden grund kan jeg følge med (selv om jeg nogle gange sidde og råber af skærmen når jeg arbejder hjemmefra). Jeg har undervist kollegaerne i grundlæggende CQL (lidt nørdet I know), og er i gang med noget til DDB CMS’et som forhåbentligt bliver godt, da det er tiltænkt at skulle ud på landsplan. Så no pressure at all (det er så her jeg skal indskyde at min chef er sej, for det er ham der skubber mig ud i de her opgaver fordi han mener jeg kan klare dem hvor jeg selv stiller mig tvivlende). Det er et lille projekt jeg regner med at være færdig med ca. mandag og så skal det sendes ind til DDB som så kan sende det ud til dem der skal kode det.

Men alt i alt ser det ud som om at maj, juni og juli bliver nogle gode måneder med masser af venner, kollegaer og andre sjove og dejlige mennesker omkring mig, og så lige hende den specielle som jeg forresten skal hjælpe med at flytte i maj, så hvis jeg ikke giver lyd fra mig igen, er jeg blevet knust under flyttekasserne 😉

Roskilde Festival 2017 nærmer sig

Roskilde Festival 2017Roskilde Festivalen kommer
Så er det ved at være tid til at Dream City igen går på græs og går i gang med at gøre klar til Roskilde Festival 2017.

Den 22. april bliver vi sluppet løs, og først der er lejrene rigtig i live. Indtil nu har det kun været workshops, møder og andet opvarmningslir, men nu er det snart det real deal. Vi skal lige have overstået påsken, og så går det løs.

I år vil biblioteket forsøge at bygge sammen med Orange Art, og vi håber det bliver et godt lille projekt vi får stablet på benene. Som efterhånden gammel i gårde i Dream City (gælder vist alle der har været der mere end 2 år) så er jeg spændt på at se hvilke af de gamle lejre der vender tilbage, men også hvilke nye indbyggere Dream City har fået.

I biblioteket får vi også et par nye indbyggere, men de kan kun være med til at gøre det til en fed oplevelse at være på Roskilde.

Allerede nu er der mange der har brokket sig over programmet for Roskilde Festival 2017, men der er faktisk mange gode navne. Man skal huske på at Roskilde i år har satset på mange kunstnere frem for at fyre 90 % af budgettet af på en eller anden wanna-be superstjerne som alligevel bruger playback og der så går kludder i båndet.

Jeg er allerede blevet introduceret til en del af musikken fra Rising scenen som jeg skal op og høre, blandt andet noget islandsk mener jeg det var. En gut fra lejren bliver ham der slæber mig med til de forskellige på Rising 🙂

Til slut vil bare lige gøre opmærksom på, at man er mere end velkommen til at komme forbi i byggeweekenderne og hilse på lejrene. Det kunne jo være man blev inspireret til at skulle ligge i Dream City i 2018.

Februar er snart overstået

februarFebruar er snart slut
Den første måned på det nye job er snart overstået, og er du gal for en måned det har været. Ud over det har jeg haft fødselsdag, været til Dining Week og meget mere.

Den første korte uge på det nye job var stille og rolig, skulle lige lære folk at kende og lære at finde rundt på biblioteket. Så var der lige en masse møder jeg skulle med til for at komme up to speed med de forskellige tiltag der var i gang. Siden da er det gået slag i slag for at lære systemet at kende og ellers gøre klar til at lade hjemmesiden ryge med over på Cicero som er det nye bibliotekssystem.

Nu er det snart marts, og jeg er så småt begyndt at falde på plads. Men det skal chefen nok få vendt op og ned på når vi skal i gang med alle hans mange gode ideer, hvilket jeg egentlig ser frem til da det virker super spændende.

Februar bød også på min fødselsdag, og jeg havde chokoladekage med til kollegaerne, de er kagomaner i stor stil og specielt når det er hjemmebag. Tror det gav lidt på god karma og en stjerne i bogen. Fik så desværre talt over mig og fortalt jeg ville eksperimentere med at proppe lidt ekstra chokolade i næste gang, og vupti nu mener de jeg snart skal have mere kage med 😀

I fredag i uge 7 var jeg til min første Dining Week middag sammen med min lillebror, Thomas Hansen og René Schneider. Vi var på L’Enoteca di Mr. Brunello, hvilket er en mindre restaurant lige om bag politigården. Maden var bedre end jeg havde forventet, og vinen passede perfekt til. Efterfølgende var vi en tur på Malbeck vinbar og Taphouse. Alt i alt en god aften med masser af grin og snak om gamle dage, hvilket egentlig bare beviser vi er ved at være nogle gamle røvhuller 😀

Jeg vil nu ser frem til en hektisk marts måned med nyt bibliotekssystem, en Roskilde lejr der skal til at starte op og så måske at kunne slappe af i weekenderne.

Januar er måneden hvor nyt sker

JanuarJanuar går på hæld
Så er januar 2017 snart slut, og jeg må sige det har været en januar måned som aldrig før. Den har ført til job, julefrokost og rund fødselsdag.

Jeg sendte en ansøgning mellem jul og nytår 2016 på en stilling som digital bibliotekar hos Ballerup Bibliotekerne da jeg ikke havde fået noget arbejde siden mit vikariat hos Lejre Bibliotek & Arkiv sluttede.

Vi skriver så 2017 og jeg har været til samtale, fået mit ansættelsesbrev og er nu klar til starte nyt arbejde den 1. februar. Jeg er super glad for at de havde lyst til at ansætte mig, da jeg ikke havde nogen fornemmelse hvad vej det gik da jeg var til samtalen. Derfor er det meste af januar gået med at være nervøs for samtalen da man aldrig kan vide med sikkerhed om man er ansat eller ej før ansættelsesbrevet ligger i ens indbakke på e-boks.

Den 21. januar lykkedes det endelig for ABBA at få afholdt julefrokosten. Mange deltog selv om det var midt i eksamensperioden for de fleste hvilket vi i bestyrelsen var rigtig glade for. Skulle man have lyst til at se Biblioteket i Dream City, er man mere end velkommen til at komme forbi i løbet af Roskilde Festivalen. Det er ikke sikkert jeg lige er der når I kommer forbi, men der er mange andre fra foreningen som kan tage god hånd om jer.

Ud over nyt job og meget sen julefrokost, så fyldte min lillebror 40 år i går, så han er nu officielt blevet halvgammel hvad end han vil det eller ej. At han så er som mig, det vil sige en ung knøs inden i, er så en helt anden sag 🙂

Jeg håber at resten af 2017 bliver lige så begivenhedsrig som januar har været, og glæder mig til årets mange sjove oplevelser.

2017 er tæt på og dermed jul og nytår

2017

Så er det ved at være tid igen
Tid til at fejre julen, tid til at lade nytåret komme til så vi kan komme ind i 2017.

I år har jeg ikke lavet egg nog, mest af alt fordi jeg sidste år fik nok af det stads og det var første gang jeg lavede det. Fatter ikke helt hvordan de kan drikke så meget af det stads over på den anden side af dammen.

Jeg er til gengæld i mere julestemning i år end jeg var sidste år. Jeg ved ikke helt hvad grunden er til det, måske er jeg bare ved at blive gammel og nej det behøver I ikke kommentere på.

En anden grund kan være, at jeg føler at min “familie” er blevet udvidet med folk som jeg sætter stor pris på og som samtidig gør at jeg kan grine og opfører mig som et barn igen når det er muligt. Så tak for det Stine, Anna, Miriam, Søren, Jonas, Jonas “Hat”, Martin, Rebecca, Emil, Andri, Martin og Michael.

Hvad vil 2017 bringe?
Forhåbentligt vil 2017 bringe et nyt job, da mit vikariat som sagt udløb i starten af oktober og jeg desværre ikke har fundet noget nyt endnu. Ud over det ser jeg frem til en masse dejlige oplevelser med hele familien, uanset om det er den rigtige eller ekstra del af familien.

Puha den der julestemning har åbenbart ramt mig, så måske julen 2017 vil være helt anderledes end det plejer. Jeg håber jeres ønsker for 2017 vil blive opfyldt også selv om det betyder jeres drømme går i opfyldelse, for det betyder bare at I må finde på nye ting at drømme om.

Her til sidst vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår, og husk, pas på jer selv selvom der måske er røget noget i halsen.

Spotify top 10 uge 50

spotify

 
Spotify, enten elsker man det eller også hader man det. Jeg besluttet mig for at lave en top 10 over de sange jeg hørte mest i løbet af uge 50 på Spotify. Det vil være en stor blanding af mere eller mindre kendte kunstnere samt et god blanding af genre.

Forhåbentligt vil det inspirere andre til at høre mere blandet musik.

Spotify Top 10

  • 10 . Rag’n’Bone Man – Human
    Nummer 10 på min liste er et nummer jeg faldt over da jeg tågede rundt på YouTube, og må indrømme at jeg først troede at det var en anden end gutten i starten af videoen der sang for damn en stemme.

  • 9. Drake – One Dance
    Kendte slet ikke nummer 9 da jeg ikke hører så meget Drake, men efter en lille video med Lia Diaz gik viral var jeg hooked på den.

  • 8. gnash – i hate you, i love you (feat. olivia o’brien)
    Nummer 8 kom også til min kendskab pga. en video som gik rundt på nettet, det var en cover udgave med Conor Maynard og Samantha Harvey, de har ændret teksten lidt men synes nu både originalen og cover versionen er gode.

  • 7. Perfume – Pick Me Up
    Jeg faldt over Perfume ved et tilfælde da jeg sad og kiggede videoer på YouTube. Vi er her ude i en gang J-Pop, men som sagt så er jeg glad for alle genre af musik inklusiv denne. Måske hænger det lidt sammen med at jeg også er en ivrig Anime fan.

  • 6. Parov Stelar – All Night
    Electro Swing er kommet for at blive og jeg elsker det. Specielt Parov Stelar har vundet mit hjerte, og efter at have set en koreografi af tyskeren JustSomeMotion (JSM) på YouTube har jeg sat mig for at jeg vil gøre hvad jeg kan for at lære den i 2017.

  • 5. Blak, Jimilian, Ceci Luca, Hedegaard – Slem igen – Hedegaard Remix
    Alle lærte at hade eller elske Blak da nummeret Nede Mette blev en landeplage, men synes nu det her nummer er meget bedre.

  • 4. Møme, Midnight To Monaco – Alive (Møme Vs Midnight To Monaco)
    Min reservelillesøster havde lagt det her nummer på sin blandet favoritliste hvor jeg faldt over det, og må sige hun forstår at finde god musik.

  • 3. Ariana Grande – Santa Tell Me
    Jeg tror virkelig julen har påvirket mig i år, for jeg har hørt den her julesang ALT for mange gange. Igen er det min reservelillesøster som har introduceret mig til den, hun var så flink at sende mig et link til videoen og så var jeg hooked. Ved ikke helt om jeg skal elske eller hade hende 🙂

  • 2. Kwabs – Wrong Or Right
    Kendte godt Kwabs før jeg hørte dette nummer, men da det poppede op i et afsnit af serien Rosewood måtte det på listen, og det er blevet spillet til bevidstløshed.

  • 1. Snavs, Fabian Mazur – Exhale
    Nummer 1 på listen er Snavs og Fabian Mazur med Exhale. Der er absolut ingen tvivl om at jeg har forpestet busturen, togturen og meget andet med dette nummer. Det kom ud i starten af august og har lige siden været en fast bestanddel af min favoritliste og et nummer der bliver hørt igen og igen. Det er et super Bass Trap nummer som rammer lige hvor det skal hele tiden.



Håber at denne liste har givet dig blod på tanden til at lytte til lidt blandet musik fremover. Kan være jeg laver en ny liste når vi kommer ind i det nye år på et tidspunkt (burde jeg nok).